Personalets favoritter - Ane anbefaler Den fremmede af Jacques Ferrandez
Personalets favoritter - Ane anbefaler Den fremmede af Jacques Ferrandez

Personalets favoritter - Ane

10.07.23
Ane anbefaler Den fremmede af Jacques Ferrandez.

Hvorfor er denne bog min favorit lige nu?

Fordi den giver et ekstra lag til originalen af Albert Camus fra 1942.

I forbindelse med læsning af klassikere - sammen med en læseklub - fik jeg (endelig) læst Albert Camus berømmede værk Den fremmede. Om Hr. Meursault, en ung algirsk ung mand, som kommer til (eller er det med fuldt overlæg?) at dræbe "araberen". Det virker dog som om, at det han mest bliver dømt på, er hans reaktion (eller mangel på samme), da hans mor kort tid forinden dør. Bogen er fortalt gennem Meursaults øjne, han betragter nøgternt sit eget liv, han virker fremmed, ikke mindst over for sig selv.  Herudover får vi et indblik i konflikterne mellem Algier og Frankrig. 

Jeg kan godt lide denne graphic novel, fine tegninger, som supplerer teksten, og som bonus, er der billeder fra de steder romanen foregår i Algier. Jacquez Ferrandez er selv fransk-algirsk, og hans familie er opvokset på samme gade, hvor Albert Camus voksede op.

Nye Den fremmede fans kan starte her, men det kan også de garvede fans, for jeg synes denne udgivelse giver en ekstra dimension til fortællingen - samtidig med, at der er stor respekt for originalen.

Min læseoplevelse:

  • Kan godt lide, at romanen tager livtag med stærke emner, såsom skyld og straf, og det at føle sig fremmed: i et land og i ens sind.
  • Billederne og bonusinfo til slut gav mig endnu et lag til denne -  efterhånden ældre - udgivelse, som synes lige så relevant i dag som i 1942.
  • Det er en fortælling jeg ikke kan stoppe med at tænke over, der er så mange lag og emner at hive fat i. Se dét kendetegner en klassiker!

 

 

 

Materialer
GennemseGennemse
  • Tegneserie

Den fremmede

Af Ferrandez (2022)
Mersault dræber en mand, men føler hverken sorg eller anger, kun tomhed. Samfundet forsøger at skabe mening af traged...
Læs mere