Servicetilbud - sådan får du adgang til materialer

Her kan du se, hvilket service- og kvalitetsniveau, du kan forvente af Holbæk Bibliotekerne når du vil have adgang til bøger og andre materialer. Vi deltager i det nationale lånesamarbejde.

Materialer

  • Du skal være registreret som låner hos Holbæk Bibliotekerne for at kunne bestille og låne biblioteksmaterialer
  • Du kan bestille og låne de materialer, som findes i bibliotekets egen database eller i bibliotek.dk 
  • Holbæk Bibliotekerne behandler bestillinger fra bibliotek.dk senest fire hverdage efter modtagelsen
  • Materialer, som biblioteket ikke selv har, forsøges skaffet fra andre biblioteker i Danmark og fra udlandet efter bibliotekets skøn
  • Enkelte materialer kan være belagt med restriktioner. Det kan være, at de ikke kan hjemlånes, men kun er til brug på biblioteket, eller at der er begrænset lånetid
  • Bestilt materiale er først klar til afhentning, når du har fået besked om det
  • Vi giver besked, hvis materialet ikke kan skaffes, eller hvis der er ekstraordinær lang ventetid på materialet
  • Du kan via egen ”Min side - lånerstatus” i Appen: ”Biblioteket” og på bibliotekets hjemmeside holde dig orienteret om, hvordan det går med bestillingerne.
     

Nye materialer

Du kan bestille nye materialer via bibliotekets hjemmeside eller bibliotek.dk.
Nye materialer, som biblioteket endnu ikke har taget stilling til, skaffes ikke fra andre biblioteker.
 

Avis- og tidsskriftsartikler

Du har adgang til en række artikler fra tidsskrifter og aviser via bibliotekets app, på bibliotekets hjemmeside og i bibliotek.dk. 
På bibliotekerne i Jyderup, Svinninge, Tølløse og Holbæk har du adgang til artikler fra Infomedia og Mediestream.
 

Online materialer fra eReolen.dk og Filmstriben.dk

Du kan låne 2 ebøger og 3 lydbøger hver kalendermåned på ereolen.dk. Ubrugte lån overføres ikke til næste måned.
Sommetider kan du opleve, at du ikke kan låne flere titler, selvom du ikke har opbrugt din personlige kvote. Hvis du får fejlmeddelelse #125 eller 1125 betyder det, at Holbæk Bibliotek har opbrugt sit samlede antal lån for den pågældende måned. For at kunne styre økonomien har vi nemlig sat et samlet loft for bibliotekets brugere pr. måned. Når måneden er slut, vil du igen kunne låne via eReolen.

På filmstriben.dk har du 8 point hver kalendermåned til at låne online film for. Filmene ”koster” forskelligt fra 1-4 point. Ubrugte points overføres ikke til næste måned.
På samme måde som med eReolen.dk, har Holbæk Bibliotek et økonomisk loft for Filmstriben.dk hver måned og hvis det nås før månedens udgang, lukker adgangen, også selv om du ikke har brugt alle dine point. Den 1. i måneden har du igen adgang til at låne for dine 16 point.
 

Infomedia

Avisdatabasen Infomedia indeholder artikler fra de største danske aviser og en række tidsskrifter fra ca. 1990 -nu.

Mediestream

Mediestream Aviser giver adgang til 5 millioner digitale danske avissider fra tiden før 1918 og et mindre udvalg af aviser fra 1918 til 2001. 
Avisartikler, som ikke findes i Infomedia, kan bestilles ved henvendelse til biblioteket. 

Printede artikler fremsendes ikke med post, men kan afhentes på biblioteket. Artikler i elektronisk form fremsendes normalt pr. mail, hvis det er tilladt i forhold til ophavsret. 
 

Fornyelse

Du kan forny dit lån, hvis materialet ikke er reserveret til andre. 
Du kan højst forny lånte materialer 5 gange.
Lån fra biblioteker uden for Holbæk Kommune kan kun fornyes en gang.   
Fornyelse af lån fra andre biblioteker sker i nogle tilfælde med forbehold.

Brug appen Biblioteket

Her kan du let søge, reservere, låne, forny hvis muligt og få besked om reservation, afleveringstidspunkt mm.
Når du har hentet app’en, vælger du blot Holbæk kommune og logger ind med dit bibliotekslogin.

Vælg om du vil have notifikationer i appen - med eller uden lyd. Du vælger notifikationer i "tandhjulet".

Hent den her: 
Til ios
Til android