Informationssøgning

Hvordan søger jeg i bibliotek.dk, hvordan søger jeg efter artikler, hvordan finder jeg...? Vi hjælper dig med at søge informationer og vejleder dig også gerne i hvordan du selv søger.

Spørg os i udlånet eller kontakt os via telefon: 72 36 36 06 (omstilling - bed om voksenudlånet) og e-mail: holbib.voksen@holb.dk

Bibliotek.dk
bibliotek.dk kan du søge og bestille bøger, artikler, musik, film, noder fra biblioteker i hele Danmark. Du bestiller med dit cpr-nummer og bibliotekspinkode og materialerne leveres til dit lokale afhentningsbibliotek.
Hvis du opretter et bruger-login på bibliotek.dk og tilføjer Holbæk Bibliotek som dit favoritbibliotek har du yderligere adgang til at læse artikler online og få artikler leveret direkte til din email. Læs mere om disse muligheder her på siden.
Sådan opretter du et bruger-login i bibliotek.dk

Digitale artikler til din e-mail
Via digital artikelservice som vi tilbyder, kan du hurtigt få leveret bestilte artikler til din e-mail. Denne service er muligt for de artikler i bibliotek.dk som du kan se er mærket med linket Bestil kopi. Det drejer sig hovedsageligt om tidsskriftsartikler.
Læs mere om digital artikelservice - tidsskriftsartikler direkte i din indbakke

Læs artikler online fra Infomedia
En stor del af de avisartikler og udvalgte tidsskriftsartikler som findes i databasen Infomedia, og som det normalt kræver at du går på biblioteket for at få, kan også læses direkte via bibliotek.dk. Disse artikler er mærket med linket Læs artiklen fra Infomedia.
Online artikler fra Infomedia i bibliotek.dk

Bestil videnskabelige artikler
Har du brug for nogle videnskabelige artikler som normalt er forbeholdt universitetsstuderende og forskere eller som ikke findes i en af vores online databaser, kan de måske alligevel skaffes via bibliotek.dk.
Læs mere om videnskabelige artikler

Online materialer
På vores hjemmeside under fanebladet E-materialer finder du en lang række af databaser. Her kan du søge informationer og artikler indenfor mange emner. Databaserne kan benyttes på biblioteket og for de flestes vedkommende også hjemmefra. For at benytte databaserne hjemmefra skal du dog være oprettet som bruger på Holbæk Bibliotek og bo i Holbæk kommune.
Oversigt over e-materialer