Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:30
Pris
75 Kr
Lokalitet
Formidlingscenter Fugledegaard
Bakkendrupvej 28
4480 Store Fuglede
Arrangører
Holbæk Bibliotek, Holbæk Bibliotekerne, Naturpark Åmosen Kalundborg Biblioteker & Borgerservice og Sorø Bibliotek & Bykontor
Målgruppe
Køb billet(ter)

Vikinger og Valhalla i Åmosen

Workshop for børn 6-12 år.

Kom til tegneworkshop med illustrator Peter Madsen og rist din egen runebrik.

Vi byder velkommen til en lærerig og sjov dag i vikingernes og tegneserien Valhallas tegn. 
Fugledegaard sætter rammerne for en oplevelsesrig formiddag, hvor børn på 6-12 år kan prøve kræfter med både tegnekunst og runeristning. I selskab med tegneren Peter Madsen vil børnene blive ført igennem dele af Valhallas tegnede univers, og selv få lov til at tegne og komme med deres egne kreative bud på nordiske gudebilleder. 

Sammen med Åmosens naturvejleder taler vi også om runealfabetet og de tilmeldte børn får mulighed for at riste deres egen runebrik, som de selvfølgelig får med hjem. 

Efter arrangementet er der mulighed for at gå på opdagelse i formidlingscenterets museumsudstilling og butik, og ligeledes indbyder naturområdet ved Fugledegaard til at bruge eftermiddagen på egen hånd, med både interaktive fortælle-steder, fugleskjul, afmærket offersted og udsigtstårn. 

Arrangementet er del af "Nordisk Mytologi i Åmosen".

Arrangementsrækken indgår i samarbejdet "Litteratur i Åmosen" med et tværkommunalt fokus på eksperimenterende, natursitueret litteraturformidling. I samarbejde mellem bibliotekerne i Kalundborg, Holbæk og Sorø kommune samt Naturpark Åmosen afholdes tre arrangementer, som formidler skønlitteratur i dialog med Åmosens natur og kulturhistorie. Temaet er ’nordisk mytologi’ og målgruppen er børn, unge og voksne. 

Praktisk

Forplejning: 
Biblioteket byder på en juice og lille snack til børnene, samt kaffe/the og lidt sødt til børnenes voksne ledsagere.
Man er velkommen til selv at medbringe mad og drikke og nyde det på de dertil indrettede steder. 

Venteliste:
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.

Købsvilkår:
Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.

Alle børn skal have billet. Af pladshensyn henstiller vi til at hvert barn med billet kun har én voksen ledsager med.