Andrea Hejlskov. Foto: Andreas Houmann
Andrea Hejlskov. Foto: Andreas Houmann

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 18:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Maglehytten
Maglesvinget 6
4295 Stenlille
Arrangører
Holbæk Bibliotek, Holbæk Bibliotekerne, Naturpark Åmosen Kalundborg Biblioteker & Borgerservice og Sorø Bibliotek & Bykontor
Målgruppe
Køb billet(ter)

Vølven i Åmosen

Forfattermøde med Andrea Hejlskov: Völuspá -Vølvens Spådom

Oplev Andrea Hejlskov og Vølvens Spådom udfolde sig i Åmosen.

Første del af en triade om Nordisk mytologi i Åmosen. 

Denne eftermiddag udfolder vi det nordiske langdigt Vølvens Spådom/ Völuspá med besøg af forfatteren til den aktuelle gendigtning, Andrea Hejlskov og med tur i Åmosen guidet af naturparkens formidler. Digtet, hvor vølven fortæller om ragnarok og genkomst, er et fantastisk udgangspunkt for at opleve og tale om Åmosens natur. I tråd med den mundtlige fortælletradition, digtet udspringer af, besøger vi tidligere tiders fortællinger og deler nye.

Andrea Hejlskov er ikke bare forfatter, men også uddannet vølve. Hun formidler således det nordiske mytiske digt med en særlig og dyb viden for dets indhold. Natur- og kulturformidler Beluga Gade-Jørgensen sætter efterfølgende perspektiv på digtet med særlig formidling af de forandringer i Åmosens natur er undergået gennem tiden.
Endelig bliver der tid til at dele indtryk og tanker om fortid, nutid og fremtid sammen ved en afslutningsseance i hytten faciliteret af bibliotekets formidler.

Program: 
15-16: Forfatter Andrea Hejlskov holder oplæg om Völuspá - Vølvens Spådom. Maglehytten.
16-17: Natur- og kulturformidler Beluga Gade-Jørgensen fortæller om forandringer i Åmosens natur. Guidet tur i Mosen.
17-18: Afrunding med samtaler og litteratur over en bid mad. Faciliteret af kulturkoordinator Rose Gaihede. Maglehytten.

Arrangementet er del af "Nordisk Mytologi i Åmosen".

Arrangementsrækken indgår i samarbejdet "Litteratur i Åmosen" med et tværkommunalt fokus på eksperimenterende, natursitueret litteraturformidling. I samarbejde mellem bibliotekerne i Kalundborg, Holbæk og Sorø kommune samt Naturpark Åmosen afholdes tre arrangementer, som formidler skønlitteratur i dialog med Åmosens natur og kulturhistorie. Temaet er ’nordisk mytologi’ og målgruppen er børn, unge og voksne. 

Praktiske oplysninger

Tilgængelighed:
Arrangementet indebærer en længere gåtur ad ujævne veje og bakker. Er man dårligt gående må man evt. undlade at deltage i denne. Desværre er arrangementet ikke egnet for kørestolsbrugere, medmindre man kan lade kørestolen stå uden for hytten.  

Forberedelse:
Vi anbefaler at tager tøj og fodtøj på efter vejret og til en times tur ud i vekslende terræn. 

Forplejning:
Vi serverer en bid mad ved slutningen af dette arrangement. Tag selv vandflaske med. 

Parkering:
Man kan parkere 5 biler ved hytten – Maglesvinget 6, Stenlille, men vi anbefaler at man parkerer ved bålhytten, Maglemosevej 3A, 4295 Stenlille.

Venteliste:
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.