Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Jørgensen

Kort om bogen

Storværk om biologien og økologien i den danske natur. For alle lige fra lektoren til den almene kratlusker. Om naturens mange aspekter

Beskrivelse

Den danske natur er et stort emne, og denne udgivelse på knap 3000 sider, fordelt over fem bind, behandler naturen i Danmark ud fra en række emner. Skovene, havet, det åbne land, de ferske vande og geologien er bind-titlerne, der fungerer som grovinddeling af stoffet. Hver bind behandler biotopens historie, plante- og dyreliv, kredsløb og menneskelig indflydelse. Der lægges vægt på fremtidsudsigterne. Bogens forfattere er primært en række danske forskere indenfor det bio- og naturvidenskaben. Teksten er tospaltet med infografikker, farvebilleder og diagrammer

Vurdering

Et ikonisk værk om alle tænkelige facetter af dansk natur. En decideret lækker og omfangsrig udgivelse med overflod af information, så det næsten tager pusten fra en. Værkerne beskæftiger sig med naturen både i detaljen og i de store overordnende linjer. Emnerne er fint delt op, så man som læser har stor frihed i læsningen. Sproget er pædagogisk og forståeligt, og fagtermer forklares i teksten og i ordlister. Billedsiden underbygger teksten på fornem vis

Andre bøger om samme emne

De fem bind er nye udgaver, hvor opdateringen især består af opdaterede tal, statistikker, opdagelser og nuværende tilstande. Tidligere udgaver er udkommet fra 2007 til 2013 så graden af opdatering varierer fra bind til bind