Lektørudtalelse

Forfatter: Charlotte Jakobsen

Kort om bogen

En fortælling om at miste, om sorg og tab, bearbejdelse, erkendelse og om at komme videre med livet. Måske. Til læsere af minimalistiske romaner og digte

Beskrivelse

Den unge mand "Alt hvad du ejer" handler om, skal være far. Men så mister hans kæreste barnet ved en ufrivillig abort. Hun er ikke ret langt henne i graviditeten. Herefter glider de fra hinanden i deres sorg over at have mistet barnet. Hovedpersonen føler også tab ved at miste sin kæreste. Han oplever sorg og tab af en del ting og personer og reagerer og bearbejder dem forskelligt i sin fortælling

Vurdering

Historien fortælles til læseren, som om det er læseren der har oplevet de ting fortælleren oplever og gennemgår. Det giver fortællingen et autentisk skær og gør den personlig og vedkommende. Skrivestilen er minimalistisk og ligger et sted mellem digte og kortprosa

Andre bøger om samme emne

Den minimalistiske skrivestil minder Endorfino af J. G. Gylling. Emnemæssigt minder den om Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt