Lektørudtalelse

Beatlemanifestet foregår i Reykjavik i 60'erne og ordene er lagt i munden på Johan Petjursson, der kendes fra debutromanen Ridderne af den runde trappe fra 1984. Johan nærmer sig teenagealderen, der falder sammen med en brydningstid også i det islandske samfund, rundt om ham flokkes vennerne og sammen udforsker de det begyndende voksenliv med piger og alkohol. Rockmusikken kommer til Island og de store idoler er Beatles. Med lethed og lune fortælles - nærmest i bisætninger - om strømningerne i Reykjavik, indflydelsen fra amerikanerne på Keflavikbasen, modstanden mod dem, fjernsynet, Selvstændighedsbevægelsen og ikke mindst byens udvikling. Drengene farer rundt i byen, afprøver grænser i skolen og ser op til de lidt større, der kører på knallert og har kærester. De drømmer om fremtiden og de muligheder der tegner sig. Det er virkelig underholdende, men bogen er også vemodig, for Johan mister sin mor. Det er nærliggende at sammenligne den med Populærmusik fra Vittula fra 2002, som omhandler nogenlunde samme periode og tid, men Beatlemanifestet rummer efter min mening en ekstra dimension i det sproglige udtryk. Bogen er rørende, den er morsom og den er universel