Personalets favoritter - Stine
Personalets favoritter - Stine

Personalets favoritter - Stine

08.03.21
Stine, som er bibliotekar, anbefaler:

Grotesker

Er du til gys og søger nye læseoplevelser, så vil jeg anbefale serien Grotesker fra de to danske mikroforlag Escho og Sidste Århundrede.

Menneskekød er bind 5 i serien. Det er en samling af 10 groteske danske tekster, der spænder fra det lavmælte og poetiske til det feberhede. Fra rene horrorhistorier til psykologiske spøgelsesfortællinger.

De to forlag har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920.

Historierne udgør det bedste fra en fragmenteret og stort set glemt litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig.

Hvornår har sidst fået et godt gys?