Personalets favoritter - Ane
Personalets favoritter - Ane

Personalets favoritter - Ane

07.04.21
Ane, som er voksenbibliotekar, anbefaler:

Abelone på Bangsbo af Bent Haller

Bent Haller tager i denne roman afsæt i sin oldemor Abelones historie - men i fiktive rammer. Abelone kommer fra små kår, og er anderledes end det forventes af datidens piger, bl.a. klipper hun sit hår!

Vi er tilbage i 1890'erne, hvor Abelone skaffer sig et job som stuepige på godset Bangsbo i Nordjylland. Her kommer datidens store kunstnere, såsom Gustav Wied, Thorvald Bindesbøll, L.A. Ring og Herman Bang, som betager Abelone ekstra meget. Abelone er flittig og arbejdsom, men har andre drømme and de andre stuepiger.

Gennem livet på Bangsbo tegner Haller et flot samtidsportræt med masser af stemning, og hvor emner som spirende kvindefrigørelse og kunstneriske betragtninger bliver behandlet.

Varm, sprudlende og levende fortælling - læs den!

Abelone på Bangsbo kan lånes som både e-bog og lydbog på eReolen.

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Abelone på Bangsbo : roman

Af Bent Haller (2017)
Den unge Abelone kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland i slutningen af 1890'erne. Godset er samlingspun...
Læs mere