Nye tyske stemmer

03.10.17
Samtidens globale udfordringer, erfaringerne med krig, flugt og migration samt et historisk fokus er de mest fremtrædende tendenser i den aktuelle tyske litteratur.

Valget i Tyskland er netop overstået og et tilstrækkeligt stort antal vælgere var "voll muttiviert" til at give MERKEL fire år mere i kanslerstolen. En undersøgelse foretaget af Pew Research Center i sommeren 2017 viste, at Angela Merkel som leder af Tyskland har større global opbakning end den amerikanske, kinesiske og russiske leder. Sat lidt på spidsen kan man sige, at vi nu står i den paradoksale historiske situation, at Tyskland er den nye leder af den frie verden.

Mens Tyskland er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant, beskæftiger vi os i Danmark underligt nok mindre og mindre med vores største nabo, som jo også er en højkulturel gigant. Mange af de største komponister, filosoffer, kunstnere, filmskabere, romanforfattere og lyrikere er tyskere, og den kolossale tyske kultur har i en særlig grad formet vores måde at tænke, lytte og fortælle verden på.

Vi dedikerer derfor vores oktobertema til de nye tyske stemmer. Mange kender nok de store klassiske forfattere som Thomas Mann, Günther Grass, Hermann Hesse, Bertolt Brecht og Siegfried Lenz. I nyere tid er også Herta Müller, Uwe Tellkamp, Daniel Kehlmann, Clemens Meyer og Judith Hermann braget igennem på den litterære scene, men kender du også navne som Ilija Trojanow, Jenny Erpenbeck, Unica Zürn og Thomas Hettche?

Tysk litteratur er altså bare Spitzenklasse, og de nye stemmer har i høj grad noget på hjerte. 

Nye tyske stemmer er månedens tema på Litteratursiden.

Materialer
Reservér
  • Bog

Magt og modstand

Af Ilija Trojanow (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Kirsebærlandet

Af Dörte Hansen (f. 1964) (2016)
Læs mere

Error: unknown/missing/inaccessible record: Heiner Müller

Læs mere