Manifestet. September måneds bog
Manifestet. September måneds bog

Fra gemmerne: månedens særlige bog i september

23.09.19
Hver måned finder vi en særlig bog frem fra gemmerne og udstiller på Holbæk Bibliotek. September måneds bog er”Det kommunistiske Manifest”

Det er fine bøger, de fleste gamle, og noget slidte, men godt boghåndværk og ofte i en kunstnerisk smuk udførelse.
Kig forbi og tag et forsigtigt kig – månedens særlige bog er placeret på en pult ved indgangen på Holbæk Bibliotek.

September måneds bog:
”Det kommunistiske Manifest” fra 1848. Manifestet er en politisk pamplet og  er, ifølge bogens efterskrift af Stalin, blevet betegnet som ”marxismens højsang”. I mange år var det næsten glemt, men fik en opblomstring fra slutningen af 1960’erne, hvor en række nye grupper på venstrefløjen tog klasseteorierne og de revolutionære tanker op igen.
Det førte til en række genudgivelser af ”Det kommunistiske Manifest ”– blandt andet Dea Trier Mørchs smukt illustrerede version fra 1969, som vi på Holbæk Bibliotek er så heldige at have et signeret eksemplar af. Den er trykt med de originale linoleumssnit på håndgjort bøttepapir i 350 nummererede og signerede eksemplarer, hvoraf vores er nummer 82. Bogen indeholder optryk af førsteudgaven på tysk samt en dansk oversættelse