Find lette bøger

11.01.18
Få tips til at finde lette bøger, lydbøger og artikler til voksne og unge.

Vi kan hjælpe dig med at finde de rigtige bøger på det rigtige niveau.
Du kan også selv gå på opdagelse i vores samling af lette bøger i underetagen på Holbæk Bibliotek. Bøgerne er opstillet i kasser efter forskellige genrer. Mange af titlerne kan du også finde som lydbøger.

Her har vi samlet nogle links til søgninger på lette bøger og lydbøger som du kan finde på Holbæk Bibliotek og andre biblioteker. Der er også links til digitale bøger og lydbøger, og til lette nyheder og artikler som du kan bruge til studie og til at skrive opgave.

God fornøjelse.

På Biblioteket

Lette romaner for voksne
En oversigt over bibliotekets lette romaner for voksne.
Når du søger på lette bøger i vores søgebase så søg gerne sådan: em="for læsesvage voksne" and krimi. Så får du alle titler med krimier.
Du kan også søge på andre ord som for eksempel kærlighed. Eller du kan bruge facetterne i venstre side til at afgrænse med. Hvis du kun vil have bøger for voksne, så kan du klikke på facetten voksenmaterialer i venstre side.

Lette fagbøger for voksne
En oversigt over fagbøger om forskellige emner skrevet i et let sprog for voksne.
Kan du ikke finde noget om dit emne, så prøv vores online database Faktalink Light. Her skal du logge på med dit personnummer og bibliotekspinkode. Brug også filmstriben.dk. Her kan du finde gode dokumentarfilm.

Lyt og læs
Vil du gerne lytte til en lydbog og samtidig følge med i teksten? Her er en oversigt over titler som vi både har som bog og lydbog.

Lydbøger
Her på biblioteket kan du låne lydbøger på cd og mp3.  Du kan afgrænse med for eksempel emne  i venstre side af søgeresultatet.

 

Online

Lydbøger fra ereolen
Lyt til en god bog. ereolen.dk har romaner og faglitteratur for voksne. Lån dem med dit personummer og bibliotekspinkode og lyt til dem online.

Lette bøger fra ereolen
ereolen.dk's hylder med lette ebøger. Lån dem og læs på internettet eller via en app.

letbog.dk
En side med gratis download af ebøger og lydbøger fra Nyt Dansk Litteraturselskab.

 

Nyheder og artikler online

DR Ligetil
Aktuelle nyheder fra DR der er skrevet i et lettere sprog. 

Faktalink light
Aktuelle artikler om mange emner. God til opgaveskrivning. Faktalink har du adgang til som låner på Holbæk Bibliotek. Log på med personnummer og bibliotekspinkode.

 

Andre biblioteker

Nota bibliotek
Når du er erklæret ordblind eller har et synshandicap kan du blive medlem hos Nota Bibliotek. Som medlem kan du låne fra Nota's store udvalg af lydbøger og ebøger. Du kan også få indlæst tekster du skal bruge til dit studie eller arbejde. Prøv et par titler på siden her.

bibliotek.dk
Titler for voksne som er lette at læse. Klik på "Bestil" og få dem leveret til dit bibliotek.