Ny kø-funktion på app'en
Besked om fortsat interesse i app'en Biblioteket
Den nye kø-funktion nedbringer ventetiden på reserverede materialer og sparer biblioteketspersonalet for at sætte materialer på reserveringshylden, som ikke bliver afhentet.
14 dage efter du har reserveret et materiale, minder vi dig om reservationen i app'en Biblioteket. Hvis du ikke længere er interesseret i materialet, kan du fra beskeden hurtigt og nemt slette din reservation. Så kan den næste i køen få materialet.
Sådan vises beskeden
Har du tilladt notifikationer fra app'en, modtager din telefon en push-besked og du ledes over i app'en. Har du ikke tilladt push-beskeder, vil en badge i app'en gøre opmærksom på, at der er en ny besked fra Biblioteket.
Gå herefter til "Min side" i menuen. Tryk på "beskeder" og angiv fortsat interesse.