Mangfoldige familieformer
Familien er et evigt tilbagevendende emne – og altid aktuelt. Kernefamilien med mor, far og to børn er ikke længere en selvfølge. Selvom den traditionelle kernefamilie som form stadig er den mest udbredte, vinder flere og flere forskellige måder at danne familie frem.
Disse tendenser afspejles i vores samtidslitteratur. Jens Kramshøj Flinker peger i ”Den satans familie” (Tidsskriftet Spring nr. 37, s. 50) på, at familien og slægten oftere og oftere er et emne i den danske samtidslitteratur. Det ses ikke kun som en afstandtagen fra den traditionelle kernefamilie, men i ligeså høj grad ved at undersøge hvordan det er at være i en familie med dens sejre og nederlag, muligheder og udfordringer.
Dette tema tager skridtet videre og går ind i familien. For hvad sker der i den enkelte familie, hvor mange måder kan man være familie på? Både familiens konstruktion (mor-far-børn, mor-mor-børn, far-far-børn, alene-forældre, særbørn, samværsbørn, papbørn mv.) og kønnenes forhold og måde at danne familie på (utroskab, monogami, frie forhold og mange andre former) spiller ind.
Der er masser af aktuelle titler, som behandler den moderne familie og dens udfordringer. For familien kommer vi ikke uden om. Selv i romaner, der ikke har familien som primær omdrejningspunkt, vil den altid ligge lige under overfladen og rumstere. Familien, hvad enten det er den traditionelle familie eller en af de mange nye familiekonstellationer, er og bliver en uundgåelig del af vores liv og den måde, vi formes som mennesker.
Læs hele temaet på Litteratursiden.
