Lån et Museum på Biblioteket

03.05.21
Lån adgang til Nationalmuseet med Museumskortet, som du kan låne her på biblioteket, som var det en bog. Du låner kortet og så har du fri adgang til Nationalmuseet i København:

 

Besøg Nationalmuseet og få historien om Danmark. Mød de berygtede vikinger og se deres imponerende skatte, som de handlede sig til, plyndrede eller smedede i sølv og gulv. Tag med de første mennesker på jagt efter uroksen i den tætte skov. Stå ansigt til ansigt med Egtvedpigen og Muldbjergmanden fra bronzealderen. Oplev ikoniske kulturskatte og gå på opdagelse i vores nyeste Danmarkshistorie.

Børn kan jage kedsomhedsknapper, gå igennem den mørke skov i det gysende natteunivers, eller lege i Børnenes Museum. Hold øje med de aktuelle debatarrangementer, hvor der fortælles historier i nutid.

Museets restaurant har nordisk mad og lækre kager. Det er også muligt at medbringe egen mad og drikke og nyde det i spiserummet ved siden af Børnenes Museum. I museets butik kan du finde alt fra historiske smykker og spændende bøger til gaver med rødder i fortiden.

Sådan fungerer Museumskortet:

Du låner kortet på biblioteket, som var det en bog. Derfor har du også kortet i 4 uger, før du skal aflevere det igen. Du kan i den periode besøge Nationalmuseet, når du vil og så mange gange, som du vil.  Kortet giver gratis adgang til museet + 1 ekstra person og du kan godt låne flere kort, hvis de er ledige.

Kortet skal vises i billetsalget ved hovedindgangen i Nationalmuseet. 

Deres adresse er:

Nationalmuseet

Ny Vestergade 10

1471København K

www.natmus.dk

Hvis du er i tvivl om noget kan du ringe til museet på +45 4120 6850

Åbningstider:

Tirsdag - søndag 10:00 - 17:00

Juli & august: alle dage 10.00 – 17.00

Parkering:

Du kan nemmest finde en p-plads i parkeringshuset ved BLOX eller Industriens hus.

 

BLOX Parkering

Vester Voldgade 129

1552 København V

 

QPark Industriens hus

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

 

Offentlig transport:

Transport:

Tog: København H, Nørreport St.

Bus: 1A, 5C, 31

Metro: Rådhuspladsen, Gammel Strand