Danske Jonas Eika får Nordisk Råds litteraturpris 2019

25.02.19
Den danske forfatter Jonas Eika vandt Nordisk Råds litteraturpris 2019 for novellesamlingen 'Efter Solen'.

Jonas Eika fik prisen for et værk, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.

Juryens begrundelse:

Modtageren af Nordisk Råds litteraturpris 2019 er en ganske ung forfatter, hvis novellesamling 'Efter Solen' har overrasket og begejstret juryen med sit globale perspektiv, sit sanselige og billedstærke sprog, og sin evne til at tale ind i samtidens politiske udfordringer, uden at man på nogen måde føler sig dirigeret et bestemt sted hen. Jonas Eika skriver om en virkelighed, der er genkendelig, om vi så befinder os i København, i Mexico eller i Nevada – blandt finansspekulanter, hjemløse drenge eller folk, som tror på rumvæsener. Men der er poetisk magi i luften. Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.

Læs mere på Nordisk Samarbejde og Litteratursiden.dk