8. klasser legede Google på Holbæk Bibliotek

21.09.16
Torsdag d. 15. september vrimlede det med 8. klasser fra hele Holbæk, der alle deltog i "Jagten på de gode ideér". På Holbæk Bibliotek lærte de bl.a. om emneord- og søgning ved at lege Google!

Der var gang i både krop og tanker, da 8. klasserne skulle lege Google for en dag.  Først skulle de finde emneord, der kan associeres med 'Demokrati' og 'Fællesskab'. Dette skete ude på gulvet, hvor den person der var Google var blind, og hjælperne kun måtte give tre kommandoer i deres søgning med personen Google, der skulle finde bestemte ord i en bestemt rækkefølge på gulvet. Det var svært, og der måtte tænkes kreativt. Bagefter skulle ordene kategoriseres under hovedbegreberne 'Demokrati' og 'Fællesskab', og der blev argumenteret og diskuteret på livet løs.

Vi på Holbæk Bibliotek synes det var sjovt og lærerigt at høre og se 8. klasserne udfolde sig.

Google-legen kan anbefales til alle der vil lære om emneord- og søgning samt kategorisering af ord og definition af disse på en sjov måde.