Olga Kobbernagel og Ukraine-indsatsen

Olga Kobbernagel arbejder til dagligt i Kultur- og Fritidssekretariatet, men har det seneste år været udlånt til indsatsen om at modtage de ukrainske flygtninge i Holbæk.

Olga kommer nemlig selv fra Ukraine og har derfor hjulpet som tolk og med sit kendskab til kommunen. Det har derfor været et meget hektisk år uden meget ro til at læse. Vi får dog nogle gode anbefalinger også til hvordan man kan holde sig opdateret med ukrainske kilder i forhold til krigen i Ukraine.
En stor anbefaling er at man læser litteratur fra andre lande og kulturer og derigennem får et indblik i andres liv.

 

Olgas anbefalinger:

YouTube - kanal: Spotlight Ukraine
Der er mange muligheder for at høre nyt om krigen i Ukraine på de danske medier, men hvis man vil have stemmer direkte fra Ukraine, så kan man gå til YouTube, hvor flere som ”Spotlight Ukraine” formidler nyheder på engelsk.

Taras Sjevtjenko (Shevchenko) (1814-181) 
Ukraines nationalpoet i samme nationale stolthedskaliber som H.C. Andersen i Danmark. Han var født i en landsby syd for Kiev, var i opposition til zarregimet og talte de undertryktes sag og for den ukrainske nation. Læs hans digte – evt. i engelsk oversættelse. 

Lesja Ukraїnka (1871-1913)
Under kunsternavnet Lejsa Ukrainka skrev den ukrainske kvinde Larysa Kosach poesi og skuespil og var samtidig politisk og feministisk aktivist. Hun skrev under pseudonym, da det var forbudt at skrive på ukrainsk i det russiske imperium. 

Anbefaling: Prøv nye genre af og læs fra andre lande!
Olga anbefaler at man en gang i mellem prøver nye genrer af og ikke mindst, at man læser bøger fra andre lande og kulturer. Lige nu foregår der krig i Ukraine, og der vil snart være skrevet bøger om det, så man kan få et indblik i folks liv og oplevelse af at have været i det.