eReolen

Lån ebøger og netlydbøger online

Læs eller lyt til bøger online. På eReolen kan du finde ebøger og lydbøger til børn og voksne.  Udvalget består af titler som bibliotekerne og de forlag der er med, har valgt sammen. Der kommer jævnligt nye titler til.

Du kan i øjeblikket låne:
6 ebøger om måneden
4 netlydbøger om måneden.
Du skal ikke "aflevere" titlerne - de forsvinder automatisk efter 31 dage. Nogle af titlerne er der begrænsning på. Det vil sige at der kun er et vist antal af titlen til udlån. Hvis dette antal er brugt, skal du reservere titlen og vente til den bliver tilgængelig. Du får besked om dette via sms/email. 

Brug kategorierne til at vælge imellem: Nye titler, genrer eller temaer. Du kan også søge på en forfatter eller titel.

Adgang
For at få adgang til eReolen skal du være oprettet som bruger på Holbæk Bibliotek og bo i Holbæk kommune. Benyt dit cpr-nummer og din bibliotekspinkode til at logge på med.

Du kan få adgang til eReolen på to måder:

  • Via app'en eReolen til IOS og Android. Her kan du downloade titlerne til offline-brug.
  • Via hjemmesiden ereolen.dk. Her kan du kun streame titlerne. Brug denne løsning hvis du har en anden mobil platform end de ovennævnte.

Det er ikke muligt at downloade netlydbøger til en mp3-afspiller.

Hjælp og teknisk support
Har du spørgsmål til hvordan du logger på og benytter eReolen, så kontakt os gerne. Vi yder dog ikke teknisk support ved fejl på eReolens hjemmeside og app eller ved fejl på dit udstyr. Her anbefaler vi dig at kontakte supporten på ereolen.dk