Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Holbæk Bibliotek
4300 Holbæk
Arrangører
Målgruppe

Stemmer på Tour

Mød en af Danmarks populæreste indlæsere og giv dit besyv med: Hvad er en "god" lydbog?

En af Danmarks dygtigste lydbogsoplæsere, Paul Becker, fortæller hvordan han forbereder sig og hvordan selve indlæsningen foregår. Og så glæder han sig til en livlig diskussion med dagens publikum om, hvad der gør en lydbog god.

Bliver der tid, giver han også en prøve på sin oplæsning fra en af de seneste bøger, han har skullet formidle.

 

Paul Becker har indlæst snart 700 lydbøger og modtog forlagenes og DRs lydbogspris i 2011 for "Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt". 

I efteråret 2018 blev han af eReolens brugere kåret til en af landets tre mest populære indlæsere.

Var gennem 28 år TV 2 og senere TV 2/Charlies stemme.

Hans baggrund er dansk- og historiestudier plus en masse gøgl, drama og stunt.

Vild med sprog og kan klare sig på engelsk, tysk, fransk, svensk og italiensk - plus lidt russisk.

Oprindelig fra Nordsjælland, men de sidste 30 år bosat i Odense, hvor han har to børn på 21 og 20.

 

Stemmer på Tour sætter lydbogen i fokus, og er et samarbejde mellem Holbæk Bibliotek og eReolen.dk.

 

Tirsdag den 1. oktober kl. 16 på Holbæk Bibliotek

Gratis tilmelding på Holbæk Bibliotekerne eller via hjemmesiden her.

Materialer

Reservér
  • Bog

Fra øje til øre : redskaber og virkemidler i oplæsning

Af Hanne Smith Pedersen, Louise Fischer-Nielsen (2017)
Læs mere