Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe

Sammen om hjertet – foredrag med forfatter og journalist Morten Sabroe og hjertelæge Nadia Lander Landex

Kom til gratis foredrag på Holbæk Bibliotek onsdag 28. august, og hør forfatter og journalist Morten Sabroe fortælle om, hvordan han lever med den alvorlige sygdom kronisk hjertesvigt. Du kan samtidig høre hjertelæge Nadia Lander Landex fra Holbæk Sygehus fortælle om behandling af hjertesvigt.

Under tilblivelsen af sin 27. bog mærkede journalist og forfatter Morten Sabroe for alvor, at der var noget galt. På en cykeltur i Nordsjælland blev hans venner pludselig nødt til at skubbe ham op ad en bakke, fordi han havde svært ved at få vejret. Og kort tid efter, på en rejse under Thailands brændende sol, svulmede hans ben op til ukendelighed. Efter hjemkomsten til Danmark stillede lægen diagnosen: Kronisk hjertesvigt.

 

61.000 danskere er ramt af kronisk hjertesvigt. 11.400 af dem lever i Region Sjælland, og hvert år kommer der 2.300 nye tilfælde til i regionen. Det er det højeste antal hjertesvigtpatienter pr. borger på landsplan[i].

Morten Sabroe beskriver uden omsvøb sit forløb med hjertesvigt i bogen ”Mit halve hjerte, mit hele liv”, og 28. august vil han sammen med hjertelæge Nadia Lander Landex sætte fokus på hjertesygdom ved et arrangement på Holbæk Bibliotek. Her vil han læse passager op fra bogen og fortælle om, at han både sætter pris på sit stærke netværk og alligevel kan føle sig alene med sin alvorlige sygdom, fordi den kan være svær at tale om.

 

En ny undersøgelse viser, at mange mennesker med hjertesygdom føler sig ensomme. Undersøgelsen, som er foretaget af YouGov for Novartis, viser, at det især er de hjertepatienter, som ikke føler sig velbehandlede for deres sygdom, der føler sig ensomme. Faktisk føler hele 72 procent sig ensomme, mens det kun gælder 21 procent af de hjertepatienter, som føler sig velbehandlede for deres sygdom.

 

- Det er gang på gang vist, at det er vigtigt at borgere kender symptomer og risikofaktorer for hjertesygdom. Vi ved, at patienter, der forstår deres sygdom, også har lettere ved at forstå og følge behandlingen. Vi læger kan desværre ikke tage hjertesygdommen fra patienterne, men gennem behandling og vejledning kan vi hjælpe patienterne til bedst muligt at leve med deres hjertesygdom, siger hjertelæge fra Holbæk Sygehus, Nadia Lander Landex.

 

Det vil være muligt for tilhørere og presse at stille spørgsmål til både Nadia Lander Landex og Morten Sabroe. Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Holbæk Bibliotek og Novartis.

 

Program

19.00:                  Velkomst

19.10:                  Hjertelæge Nadia Lander Landex fortæller om risikofaktorer og behandling af hjertesygdom

19.40:                 Pause

20.00:                  Forfatter og journalist Morten Sabroe fortæller om sit liv med hjertesvigt

20:45 – ca. 21.30: Spørgsmål fra salen til Morten Sabroe og Nadia Lander Landex

 

Arrangeres i samarbejde med