Om dette arrangement

Tid
18:00 - 20:30
Pris
100 Kr
Lokalitet
Kystliv Holbæk
Kanalstræde 21
4300 Holbæk
Arrangører
Holbæk Bibliotek, Mænds Mødesteder og Holbæk Kommune
Målgruppe

March Mod Ensomhed - Fællesspisning

March Mod Ensomhed lægger vejen forbi Holbæk og Mænds Mødesteder laver mad til fællesspisning

Tirsdag den 6. august lægger Patrick Cakirli og March Mod Ensomhed vejen forbi Holbæk Kommune på den 2.000 km. lange gåtur rundt i landet for at sætte fokus på ensomhed. I den anledning inviteres til fællesspisning for alle, der har lyst til at høre Patricks historie samt nyde lækker mad i fællesskab med andre. Mænds Mødesteder Holbæk er værter for fællesspisningen i samarbejde med Holbæk Kommune.

Sted: Kystliv Holbæk - Kanalstræde 21 i Holbæk. Bemærk at arrangementet vil foregå i en uopvarmet hal, så tag tøj på til dette.

Billetter: Der er et begrænset antal billetter, og de koster 100 kr. stykket. Prisen inkluderer mad, drikke, kaffe og kage. Alle pengene går ubeskåret til Ensomhed Danmarks landsindsamling 

Man er også velkommen til at gå med på selve turen. Den samlede rute kan ses via dette link – turen til og fra Holbæk er nr. 2 og 3 på kortet.

Om March Mod Ensomhed
Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste. Formålet er at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, såvel som at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som hvert år bidrager til Ensomhed Danmarks folkeoplysende arbejde, herunder March mod Ensomhed. For hver krone, der indsamles, donerer Ensomhed Danmark 50 øre til en særlig udvalgt organisation, som forebygger og afhjælper ensomhed.

I 2024 går støtten til fordel for TUBA - en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 14 til 35 år, der er opvokset i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.