Peer Kaae. Foto: Søren Svendsen
Peer Kaae. Foto: Søren Svendsen
Foredrag og debat

True Crime. Foredrag med Peer Kaae: Tina & Basse

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billetpris: 100 DKK
Sted
Jyderup Bibliotek
Skarridsøgade 37
4450 Jyderup
Skarridsøsalen
Historien om to babyer der forsvinder – den ene for altid.

Den 14. december 1965. En ung kvinde triller sin barnevogn fra Østerbro og ind mod city. I vognen ligger lille Tina på knapt 2 ½ måned. Foran Daells Varehus’ s hovedindgang i Fiolstræde stiller hun vognen og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Hun finder barnevognen i en gård, men hendes datter er kidnappet. Stor eftersøgning går i gang, og efter 27 døgn finder man Tina i Helsingør, og hun forenes med sine lykkelige forældre. 

I januar 1966 pakker endnu en ung mor i Odense sin 3 ½ måned søn, Basse ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen, er Basse forsvundet – kidnappet? 

Politiet sætter igen gang i en kæmpe eftersøgning, men de finder aldrig Basse – og det udvikler sig til et mysterium. Hvis Basse lever i dag, er han 60 år - forsvindingsdag 7. februar. Hvad skete der den dag? 

Om forfatteren

Peer Kaae er forfatter til en lang række true crime bøger blandet andet bestsellerne Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, Maries Morder og Jagten på Stine Geislers morder. Han har lavet TV-dokumentarer, holder foredrag og står bag de to podcasts: Bag Drabet og Krimi med Kaae.