Litteratur

Holbæk Litteraturfest

Af Ane

Fotos af forfatterene Kristina Stoltz, Rasmus Daugbjerg, Asta Olivia Nordenhof og Lars Emil Foder
Fotografer: Lea Meilandt, Lea Meilandt, Albert Madsen og Avisen Live
Foto af Amina Elmi, Luka Holmegaard, Naja, Marie Aidt, Malte Tellerup, Benedicte Huang og Fine Gråbøl
Fotografer: Sara Galbiati, Esben Bøg-Jensen, Eliyah Mesayer, Camilla Lohmann og Rita Kuhlmann

Holbæk Bibliotekerne har i 2023 og 2024 inviteret til Litteraturfest på Holbæk Bibliotek.

 

Holbæk Litteraturfest har fokus på det lidt smallere skønlitteratur, som - ifølge bibliotekets udlånsstatistik - flyver under mange læseres litterære radar. Du vil med garanti finde inspiration og tips til fantastiske bøger, som du ikke allerede har noteret på din læseliste.

 

Vi inviterer nogle af Danmarks skarpeste og mest aktuelle forfattere som fortæller om deres seneste – eller kommende – udgivelser. Vi har flere scener, både i store sal, foyéen og på selve biblioteket, hvor Bogart Bogcafé inviterer lokale poeter og andet godtfolk til at gribe mikrofonen og du kan også møde Holbæk Bog & Idé, der står klar med pop-up bogbutik, hvor du kan købe og få signeret bøger af dagens optrædende forfattere.  

 

Kunsthøjskolen i Holbæk tilbereder lækker og bæredygtig frokost og du vil naturligvis kunne købe øl, vand, vin, te, kaffe og let forplejning i pauserne mellem alle dagens skønne indslag.

 

Holbæk Litteraturfest bliver til i samarbejde mellem:

Holbæk Bibliotekerne

Bogart Bogcafé

Bog & Idé i Holbæk

Kunsthøjskolen i Holbæk

Holbæk Kulturskole

Stenhus Gymnasium

FGU Nordvestsjælland

Annas Café

 

Arrangementerne har været støttet af Statens Kunstfond.

 

Litteraturfesten vender tilbage den 15. marts 2025 - og DU er inviteret :)