Følg Wilfred! Foredrag ved Claus Bundgård Christensen

Claus Bundgård Christensen ved biografien Følg Wilfred!
Wilfred Petersen opnåede i både sin samtid og eftertiden status af fanatisk nazist, der samtidig var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. Hør mere om Wilfred Petersen, når historiker og forfatter Claus Bundgård Christensen gæster Holbæk Bibliotek.
Date
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Køb billet: 75 DKK
Sted
Store sal
Bibliotek
Holbæk Bibliotek
Adresse

Nygade 9-13
4300 Holbæk
Danmark

Wilfred Petersen var på den ene side antitysk modstandsmand, på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Han var fører for et revolutionært, politisk parti med få hundrede medlemmer, men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. Hans gruppe blev en af de mest kompromisløse af de nazistiske grupperinger.

Foredraget er baseret på Claus Bundgård Christensens anmelderroste biografi "Følg Wilfred!" om nazisten Wilfred Petersen og hans gruppe. Med ham og folkene omkring ham som hovedpersoner udfoldes fortællingen om en radikaliseret subkultur og et miljø, hvor man udviklede sin egen version af nazismen, og hvor gadevold, gemen kriminalitet og aktivisme gik hånd i hånd. En skæbne uden fortilfælde i dansk, politisk historie.

Claus Bundgård Christensen er ph.d. og historiker ved Roskilde Universitet. "Følg Wilfred!” har modtaget Jyllands Postens Faglitterære Pris og Blixenprisen for årets biografi 2023.