Livestream Tang. Aarhus Universitet
Livestream Tang. Aarhus Universitet
Foredrag og debat

Livestream foredrag: Tang

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Hent billet: Gratis
Sted
Holbæk Bibliotek
Nygade 9
4300 Holbæk
Store sal
Marinbiolog Annette Bruhn forsker i tang. Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og
klimaet på kloden.

Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for 
sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der 
vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. 

Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – 
fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang 
optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring 
af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, 
gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, 
fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning 
der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. 
Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også 
om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, 
biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens 
smagsunivers.

Livestream foredrag fra Aarhus Universitet i serien: Offentlige foredrag i Naturvidenskab.