Litteratur

#Forbudte bøger: udstilling og foredrag

Tiltag der begrænser, hvad mennesker må læse og vide, er i stærkt vækst verden over.

Af Tina Holst Christensen

Som en del af kampagnen #Forbudte bøger kan du i oktober måned opleve en udstilling på Holbæk Bibliotek med eksempler på bøger, der af forskellige grunde er blevet forbudt.
Antallet af censurerede bøger vokser. I USA er omkring 23.000 bøger blevet fjernet fra skoler siden 2021. Især titler om LGBTQ+-temaer og afroamerikansk historie. Forfattere og bibliotekarer oplever et øget pres og/eller forfølgelse. En tendens, der også ses i Asien, Rusland, Mellemøsten og Europa.  

Kig forbi og se på bøgerne, i hver titel er der et bogmærke, der fortæller om årsagen til at bogen er blevet forbudt. 

Som en del af kampagnen fortæller Dennis Meyhoff Brink om forbudte bøger gennem 500 år onsdag den 7. oktober kl. 19. Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig via hjemmesiden.