Litteratur

#Forbudte bøger

Tiltag der begrænser, hvad mennesker må læse og vide, er i stærkt vækst verden over.

Af Tina Holst Christensen

Som en del af kampagnen #Forbudte bøger kan du i oktober måned opleve en udstilling på Holbæk Bibliotek med eksempler på bøger, der af forskellige grunde er blevet forbudt.
Antallet af censurerede bøger vokser. I USA er omkring 23.000 bøger blevet fjernet fra skoler siden 2021. Især titler om LGBTQ+-temaer og afroamerikansk historie. Forfattere og bibliotekarer oplever et øget pres og/eller forfølgelse. En tendens, der også ses i Asien, Rusland, Mellemøsten og Europa.  

Kig forbi og se på bøgerne, i hver titel er der et bogmærke, der fortæller om årsagen til at bogen er blevet forbudt.