Lavt stofskifte – få viden, værktøjer og håb

Forsiden af bogen: Nu er det din tur
v/ Helle Sydendal, Forfatter til bestselleren Få Livet Tilbage og den nye bog Nu Er Det Din Tur

Er du – eller en, du holder af – ramt af lavt stofskifte?
Så ved du, hvor invaliderende sygdommen kan være. Ekstrem træthed, smerter i led og muskler, vægtproblemer, hukommelsesbesvær og depression er blot nogle af de symptomer, mange kæmper med – også selvom de allerede er i behandling.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Køb billet: 30 DKK
Bibliotek
Holbæk Bibliotek
Adresse

Nygade 9-13
4300 Holbæk
Danmark

I dette foredrag deler Helle Sydendal både sin personlige erfaring og sin store viden om behandling af lavt stofskifte. Hun har selv fået såkaldt T3-medicin (Thyroid) i over 13 år, og hun har aldrig haft det bedre. 

Men hun har ikke glemt tiden, hvor hun blev svigtet af lægerne. Der var ingen hjælp at hente, fordi hun havde ”normale blodprøver”. Hun fortæller selv, at hun stadig har en indre vrede fra dengang, der driver hende til at fortsætte med at hjælpe andre mennesker. For hun ved, at mange mennesker – den dag i dag – oplever præcis det samme.

”Det er ikke i orden, at mennesker i Danmark må leve med symptomer på lavt stofskifte. De fortjener bedre end den uambitiøse behandling, de alt for ofte møder hos lægen,” siger forfatteren.

Til foredraget får du:
✅ Viden om forskellige medicintyper (T3, T4 og Thyroid)
✅ Hvorfor standardbehandling ikke er nok for alle
✅ Konkrete råd til, hvordan du kan kigge på dine blodprøver
✅ Do’s & don’ts i samtalen med lægen
✅ Overblik over, hvilke muligheder der findes i Danmark – og i udlandet
✅ Indsigt i den nyeste forskning om behandling af lavt stofskifte
✅ Inspiration til selv at tage kampen op for at få det bedre

Helle Sydendal er en af Danmarks tydeligste stemmer i stofskiftedebatten. Hendes to bøger har givet stofskiftepatienter ny kampgejst, og mange har ved hjælp af bøgerne fundet en vej videre til bedre behandling. 

Helle Sydendal kombinerer egne erfaringer med forskning og konkrete råd, der virker i praksis – formidlet klart og varmt. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredraget.