Mændenes Internationale Dag: Fagbøger til mænd

Mændenes Internationale Dag den 19. november stiller skarpt på de samfundsproblemer, der særligt rammer mænd og drenge. Vi har fundet en række gode fagbøger, der undersøger, hvordan man er mand anno 2025.

Af biblioteket

Tags

Forside
Foto af to mænd, der taler sammen udenfor

En ny undersøgelse peger på, at unge mænd har det svært med de nære relationer. Næsten en fjerdedel af de 15-25-årige unge mænd svarer, at de sjældent eller aldrig har fortrolige samtaler. Tallet er næsten dobbelt så højt som for piger og kvinder i samme alder. 

Se hele undersøgelsen her her (eksternt link)

Undersøgelsen er fra juni 2025 og udarbejdet af foreningen Forum for Mænds Sundhed. Foreningen arbejder for at fremme viden om mænds sundhed og trivsel, og på deres hjemmeside kan du finde flere udgivelser, fx om mænds fysiske og mentale helbred, mænd som fædre samt andre indsatsområder. Du finder hjemmesiden her (eksternt link).

Bøger om mænd og manderoller

Svend Aage Madsen, psykolog, mandeforsker og forskningsleder på Rigshospitalet, står i spidsen for foreningen Forum for Mænds Sundhed og udtaler sig ofte om mænd og drenges trivsel. Han har også skrevet flere bøger om den moderne mand. 

I listen herunder har vi fundet hans og flere andre gode bøger, der dykker ned i, hvad det vil sige at være mand anno 2025.

Tal sammen, mand!

For mange mænd er det svært at tale om deres liv og følelser - men for andre er det blevet en levevej. Det er det fx for Mattias Hundebøll, der i podcasten "Fårking far" taler med andre mænd om, hvordan det er at være moderne far. I "Under nålen" med Tue Blædel og Tony Scott får de to mænd besøg af kendte danskere, og med afsæt i deres tatoveringer folder de livshistorier og -refleksioner ud. Find dem og flere andre gode podcasts med samtaler med og mellem mænd herunder.