Biogasanlæg i Holbæk Kommune - informationsmøde
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Få billet: Gratis
- Sted
-
Holbæk Bibliotek
Nygade 9,
4300 Holbæk - Store sal
Vær med til at pege på mulige placeringer for et biogasanlæg i Holbæk Kommune
Hvor i Holbæk Kommune kan et biogasanlæg placeres? Det spørgsmål sætter vi fokus på, når vi inviterer til borgermøde og kickstarter en åben proces, hvor borgere, lodsejere, virksomheder, foreninger og andre interesserede kan komme med forslag til placering af et biogasanlæg.
Formålet med mødet er at klæde interesserede på til at kunne deltage i processen for placering af biogasanlæg.
På mødet får du:
- en introduktion til baggrunden for, at der arbejdes for placering af et biogasanlæg
- hvordan du kan komme med forslag til placeringer af et biogasanlæg
- hvilke kriterier og hensyn, som der som minimum skal indgå i vurderingen af placeringsmulighederne
- hvordan den videre proces kommer til at forløbe.
Det er vigtigt at understrege at der endnu ikke udpeget en placering.
Efter mødet åbner en to måneder lang idéfase, hvor alle kan komme med forslag og input via kommunens digitale dialogportal deltag.holbaek.dk.
Mødet giver dig mulighed for at blive klogere på baggrunden for at der arbejdes med placering af biogasanlæg, få information om det praktiske i processen, stille spørgsmål og få indblik i, hvordan dine input kan være med til at skabe et solidt grundlag for de kommende politiske beslutninger.
Vi håber, du vil være med.
Holbæk Kommune
Klima, Miljø og Erhverv • Plan