Fortæl mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvem du er

Fotografer: Les Kaner og Agnete Schlichtkrull.
En samtale mellem forfatter Merete Pryds Helle og DR-vært Alberte Clement Meldal
Date
Tid
19:00 - 20:00
Pris
Hent billet: Gratis
Sted
Store sal
Bibliotek
Holbæk Bibliotek
I samarbejde med
DR
Adresse

Nygade 9-13
4300 Holbæk
Danmark

Mad er ikke bare noget, vi spiser for at overleve. Vi bruger maden og måltidet til at skabe identitet og mening, vellyst eller måske det modsatte... afsky? Det afspejler sig i litteraturen, hvor forfattere til alle tider har brugt maden og måltidet som temaer til at beskrive menneskers karakter og relationer. Merete Pryds Helle fortæller om sine personlige yndlingssteder med mad i litteraturen, og om hvordan hun selv som forfatter bruger maden og måltidet i sine bøger. Hertil kommer hvad maden betyder for vores syn på kroppen, dens sundhed og skønhed.   

Vi glæder os til at byde jer indenfor til en personlig, sjov og lærerig samtale om både Meretes og Albertes eget forhold til maden, kroppen og litteraturen.

Arrangementet er en del af kampagnen "Hvad skal vi ha'" mellem de danske folkebiblioteker og DR.