Børneteater - Konen i Muddergrøften
- Tid
- 11:00 - 11:45
- Pris
-
Billetpris: 60 DKK
- Sted
-
Holbæk Bibliotek
Nygade 9
4300 Holbæk - Store sal
Tags
For børnBibliotek
Holbæk BibliotekForestillingen fortæller historien om fiskerens kone, Ilselill, der aldrig helt bliver tilfreds. Hun ønsker sig først et større hus – og så en støvsuger, et slot med udsigt, og snart endnu mere. Måske vil hun endda være både pave og Gud. Imens længes fiskeren blot efter ro til at fiske, lave en god fiskesuppe og tænke på sin kone.
En dag fanger fiskeren en talende fisk, og Ilselills ønsker begynder at gå i opfyldelse. Men jo mere hun får, jo mere glemmer hun. Hun glemmer sin mand. Hun glemmer, at hun ikke er alene i verden. Og hun glemmer, at der er én, der elsker hende, præcis som hun er.
Historien tager en uventet drejning, da Ilselills vilde „flyvetur“ får en brat landing. Om hun lærer noget af det, må I selv komme og opleve.
Konen i muddergrøften er en levende og humoristisk forestilling om store ønsker, små glæder og det, der virkelig betyder noget. En oplevelse for børn og familier, fyldt med fantasi, eftertanke og smil.
Aldersgruppe: 3-9 årige med deres voksne.