Lokalhistorie

Udstilling: Unge stemmer

Holbæk Stadsarkiv og foreningen Genhør har sammen skabt udstillingen “Unge stemmer”, som kan opleves i og ved tunnellen ved Holbæk Station.

Af Sanne

Tags

For alle
Plakat for fernisering

"Unge stemmer" fortæller om ungdommen i Holbæk gennem skiftende tider. Den består af et lydværk, som kan opleves nede i selve tunnellen, samt en række historiske billeder fra arkivets samlinger.  

Lydværket er komponeret af Mark Ibsgaard Gregersen og Thomas Eg Matthiesen fra Genhør med bidrag fra lokale unge, som på en workshop i september har skrevet deres egne fortællinger og lånt deres stemmer til værket samt skabt udgangspunktet for udstillingens musikalske elementer. I værket mødes ungdommens perspektiver, interesser og drømme på tværs af tid og med Holbæk som det fælles omdrejningspunkt. 

Udstillingen kan ses i og ved tunnellen ved Holbæk Station frem til 28. november. Lydværket spiller hver dag i tidsrummet 9:00-21:00. 

Udstillingen er støttet af Fonden for SJF Bank, Nordea-Fonden, Spar Nord Fonden, Øernes Kunstfond og William Demant Fonden.