Kolonimagt Danmark

Af Ane

Kolonimagt Danmark - skib
Kolonimagt Danmark

I uge 10-13 kører Bibliotekerne sammen med DR en kampagne med fokus på den danske kolonihistorie på De Vestindiske Øer. Temaet bliver en bevidstgørelse om det sorte kapitel i Danmarkshistorien, som mange af os ved alt for lidt om, men som alligevel har sat spor ind i det moderne samfund og - måske - stadig påvirker den måde, vi opfatter andre folkeslag på.

I 1600-tallet blev Caribien centrum for den europæiske sukkerproduktion. Gennem koloniseringen af øerne St. Croix, St. Thomas og St. Jan havde Danmark del i den brutale udnyttelse af millioner af slavegjorte afrikanere, som udgjorde arbejdskraften på sukkerørsplantagerne. Her finder du inspiration til at læsning, der handler om eller tager afsæt i det gamle Dansk Vestindien.

På DR kan du følge med i serien ”Slave af Danmark”. Serien er i 4 afsnit og markerer startskuddet på temaet – om tiden som slavenation og ikke mindst de tråde, det trækker til nutiden.

Vidste du at Holbæk Museum og Holbæk Havn har lagt kulisser til 'Slave af Danmark' - og der er i den anledning rundvisninger på havnen og museet.

Holbæk Museum har en fast udstilling om Vestsjælland og Vestindien.

Du kan læse meget mere om temaet her.

På Holbæk Bibliotekerne vil der i løbet af marts være udstillinger relateret til emnet.