Bogsalg på Holbæk og Jyderup Bibliotek

Fra mandag d. 23. november - lørdag d. 19. december (eller så længe lager haves).

Af Ane

AI-genereret

Fra mandag den 23. november inviterer bibliotekerne i Holbæk og Jyderup til vores årlige julebogsalg, hvor vi endnu engang sælger ud af vores bøger, som vi desværre må sige farvel til – enten fordi de er blevet lidt for slidte, ikke bliver lånt ud så ofte længere, eller simpelthen fordi vi har mange eksemplarer fra dengang ventekøen var lang.

Er du på jagt efter en god bog til de mørke vinterdage? Eller trænger bogreolen derhjemme til lidt nyt indhold, uden at det skal koste en bondegård. Find den perfekte roman til vinterferien – ja, de kan bruges til julegaver, eller sågar til mandelgaver og pakkelege, hvis man går ind for den bæredygtige genbrugstanke.

Det vigtigste for os er bare, at bøgerne får en ny chance for at bringe læselyst og læseglæde.

Til bogsalget kan man finde alt fra børnebøger og magasiner til neglebidende krimier, store romaner og inspirerende faglitteratur.

Betaling foregår med MobilePay. Man kan også betale med Dankort eller kontanter – men kun i den betjente åbningstid. Bøgerne koster ti kroner og magasiner en hel krone.