Amalie Laulund Trudsø er nomineret til DR Romanprisen 2026
I februar diskuterer landets DR romanlæseklubber "Kunstnerhjem" af Amalie Laulund Trudsø.
Af biblioteket
Kunstnerhjem er både en fortælling om en kvindes liv og længsler og historien om kvindeliv, som de formede sig fra 1940’erne til 1970’erne. Vi følger kvinden Signe gennem fire årtier, hvor kvindernes rolle for alvor ændrer sig.
Juryens motivering
Romanen skildrer fint og kærligt det nære i kvindelivet og fællesskabet. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lyslevende Signe skrives frem. Man mærker hendes længsler, enorme styrke og kærlighed til sine børn, mens hun forsøger at få styr på både karriere og de indre linjer.