For børn

Mira... i biografen nu!

#mira #biografen #biblioteket #december

Af biblioteket

Nu kan du se Sabine Lemires populære Mira-bogserie i Kulturbiografen Frysehuset i Holbæk!

12-årige Mira elsker at lave kreaprojekter og bruger timevis i klubben sammen med sine bedste venner, Naja og Louis. Men alt ændrer sig, da Naja bliver veninder med den nye pige i klassen.

Pludselig føler Mira sig udenfor og begynder at tvivle på, om hun stadig kan være den samme, når alt omkring hende forandrer sig. Skal hun droppe sin kreaudstilling og i stedet prøve at være mere som de andre piger, der snakker om kærlighed og forelskelser?

Fast besluttet på at genvinde Najas venskab sætter Mira alt ind på at blive optaget i pigernes eksklusive 'kærlighedsklub' – en klub, hvor man kun kan være med, hvis man har prøvet at være forelsket. Men hvad gør man, når man aldrig har været forelsket og bare ikke kan finde ud af at blive det, uanset hvor meget man prøver?  (KulturBiografen)

Før filmen skal du kigge forbi Holbæk Bibliotek og se vores nye Mira udstilling. Vi har taget alle vores Mira-bøger frem, og på skærmen afspilles en trailer for filmen. Kom i Mira-humør på biblioteket. Men du skal være hurtig, der er rift om bøgerne!