Tyven på Lindegården

Af arkivar Trine Gransgaard Prag

I beskrivelsen af, hvad der fandtes i mandens besiddelser ved anholdelsen, stod følgende:

”Blandt de mange tyveriredskaber, der fandtes i hans Citytaske, var en særlig konstrueret Tang, der kan føres ind gennem et hvilket som helst Nøglehul og dreje en indvendigt siddende Nøgle om.”

Til trods for en lidt anderledes teknik, så begyndte mange straks at spekulere i om Tølløse-borgeren mon kunne være den berygtede tyv og datidssensation ”Det borende X”. Dette livlige rygte blev dog manet til jorden af politiinspektør Begtrup-Hansen, der insisterede på at der ikke var tale om det borende X, men i stedet nok om ”det interessante dobbeltmenneske Y”.

Og interessant – Det havde han ret i!

Der var nemlig tale om Carl Julius Jespersen, født i Holbæk 1877 der, efter nogle år i udlandet, i 1926 ankom til Tølløse og lejede sig ind Lindegården. Allerede inden sin flytning havde han vagt opsigt i lokalområdet, og det blev i avisen beskrevet hvordan flere var blevet underholdt med et uopfordret besøg af Jespersen, der bød på store fortællinger om sine farverige oplevelser i udlandet.

Han kaldte sig ingeniør, men ingen kendte rigtigt til hans arbejde. Rygterne summede: Havde han tjent en formue i Amerika? Fået pension efter deltagelse i 1. Verdenskrig? Eller bare været særdeles god til at holde sin fortid skjult? Selv berettede han vidt og bredt om at han tjente sine penge på forretninger i København, skønt ingen fortsat helt forstod, hvad disse gik ud på. 

Efter anholdelsen talte avisens udsendte med Jespersens kone, en lokal, ung kvinde fra Tølløse. Heller ikke hun kendte noget til sin mands egentlige forretninger. Hun kunne dog fortælle om en interessant forretningsforbindelse som hendes mand omtalte som ”Antikvitetshandleren”.

Med denne oplysning kom der nyt liv til sensationslysten, og blandt mange (og ifølge Holbæk Amts Venstreblad også blandt politiet) begyndte der at sprede sig en teori om, at forretningsforbindelsen måske var Det borende X! Mystikken om Jespersen var derfor intakt og rygterne om samarbejdet blev krydret med rygter om, at den eksem Jespersen påstod at lide af på hænderne i virkeligheden var der fordi han havde forsøgt at udslette sine fingeraftryk med saltsyre.

Intet af dette blev dog sidenhen officielt hverken be- eller afkræftet.

Da Jespersen d. 4. oktober 1930 kom for retten i Hillerød, endte han med at tilstå i alt 14 indbrud foretaget i perioden 1923-1930 rundt i hele landet. Hans samlede udbyttet var på ca. 16.000 kr. I 2025 kroner svarer dette til over 700.000 kr.

Ved denne lejlighed blev det også slået fast, at Jespersens udenlandseventyr havde haft lidt anden karakter, end både han selv og rygterne beskrev. Det viste sig nemlig, at Jespersen frem til 1920 havde opholdt sig i Sydafrika. Her blev han udvist for en række lovovertrædelser, her i blandt 5-6 overfald, tyveri, besiddelse af tyveværktøj og identitetsfalskneri. Han blev derefter erklæret uønsket og udvist, og derefter kom han altså tilbage til Danmark.

Ved domsafsigelsen blev han idømt 3 års forbedringshus samt at betalte erstatninger til sine ofre. Ved domsafsigelsen blev Jespersen spurgt om han havde noget at tilføje, hvortil han svarede: 

“Nej, jeg har intet at føje til. Jeg vil ikke skjule mine Forbrydelser, men jeg har aldrig villet noget ondt mod mennesker.”

D. 29. oktober kunne Holbæk Amts Venstreblad dog bringe, at dommen var blevet skærpet af landsretten, og endte på 4 års tugthus. Dette betød en fordobling af straffen, da et forbedringshus år kun var på 9 måneder, mens et tugthus år var et fuldt kalenderår.

Dermed blev der sat punktum for en sindsoprivende tid, hvor borgerne i lokalområdet kunne følge med i optrevlingen af mysteriet om den interessante Jespersen på Lindegården.