Tronfølgeren Margrethe besøger Holbæk

Kongefamilien har gæstet Holbæk flere gange gennem tiden. Den 17. oktober 1971 besøgte en ung Margrethe byen første gang, da hun var endnu var tronfølger og prinsesse.

Gruppe af personer går ad en grussti i et parkanlæg. Børn leger på en karrusel, mens flere tilskuere står omkring.
Der var også tid til at hilse på de mange fremmødte børn og unge. Foto: Holbæk Stadsarkiv, Steen Rasmussen.
Bil holder på en gade omgivet af tilskuere. Flere personer står langs fortovet foran butikker og bygninger.
Kronebilen ankommer. Dengang brugte man en Volvo. Foto: Holbæk Stadsarkiv, Steen Rasmussen.

Af arkivar Jesper Lundsby Skov

Kun få måneder senere, den 14. januar 1972, døde hendes far, kong Frederik 9., og tronfølgeren blev dronning.

Anledningen til besøget var landsudstillingen ”Dansk brugskunst og design”, som Margrethe var inviteret til at åbne. Hendes store interesse for kunst og kultur var allerede dengang velkendt.

Borgmester Arnold Sørensen, der var glad for, at landsudstillingen denne gang var placeret i Holbæk, udtrykte sin glæde ved tronfølgerens tilstedeværelse i Holbæk. Det betød meget for byen og for udstillingen.

Efter åbningen af udstillingen i rådhuset gik turen videre til Holbæk Museum, hvor museumsinspektør J. L. Østergaard Christensen viste rundt.

Dagen sluttede imidlertid ikke der, for efter museet var turen kommet til biblioteket på Nygade.

Holbæk tog begejstret imod Margrethes første (men ikke sidste) besøg i byen. Hundredvis af holbækkere tog opstilling langs gader, der var pyntet med flag, mens Holbæk Garden gav stemning til det fine besøg.

To personer giver hånd ved indgangen til en bygning. Flere personer står samlet i baggrunden i en hvælvet gang.
Tronfølgeren prinsesse Margrethe hilser på borgmester Arnold Sørensen. Foto: Holbæk Stadsarkiv, Steen Rasmussen.
Personer står indendørs blandt ophængte dekorative genstande. Flere af deltagerne holder blomsterbuketter.
Margrethe vises rundt i landsudstillingen. Foto: Holbæk Stadsarkiv, Steen Rasmussen.