Styrtet ned ved Tveje Merløse
I det danske landskab og på landets kirkegårde findes der adskillige mindesmærker og gravsteder med forbindelse til 2. verdenskrig. Der knytter sig ofte nogle meget stærke og dramatiske historier hertil. Holbæk Kommune er ingen undtagelse, og her følger en af disse historier.
Af stadsarkivar Andreas Skov
Under 2. verdenskrig styrtede ca. 300 allierede fly ned over dansk territorium, og over 1.000 britiske flyvere blev siden begravet i dansk jord. To af dem ligger begravet på Tveje Merløse Kirkegård.
Vi skal tilbage til januar 1943 for at finde forklaringen. Den tyske besættelse af Danmark var gået ind i det tredje år, og indtil da havde den danske modstand været sporadisk. Befolkningen havde i det store hele fulgt myndighedernes retningslinjer og forholdt sig i ro. En organiseret modstandsbevægelse lå næsten et år ude i fremtiden.
Der var stor opbakning til regeringens samarbejdslinje, som bl.a. indebar, at en række danske virksomheder producerede til den tyske krigsmaskine. Det holdt hjulene i gang og gav beskæftigelse. Det indebar dog også risiko for, at virksomhederne blev potentielle bombemål for de allierede.
B&W i København hørte til den gruppe af virksomheder. Maskinfabrikken på Christianshavn havde specialiseret sig i dieselmotorer til tyske ubåde, og i april 1942 figurerede B&W’s motorfabrik som den næststørste danske industrileverandør til Tyskland, kun overgået af våbenproducenten Dansk Industri Syndikat.
I London besluttede man sig derfor for at bombe fabrikken – dog ikke kun pga. krigsproduktionen, men også for at vise solidaritet med den danske befolkning og opmuntre til modstand i Danmark.
Den 27. januar 1943 om eftermiddagen blev ni Mosquito-bombemaskiner sendt afsked fra England med kurs mod den danske hovedstad for at bombe fabrikken på Christianshavn. Besætningen i hvert fly udgjordes af blot to mand: Piloten og en navigatør.
Et par minutter over kl. 17 nåede maskinerne København og udløste bombelasten over Christianshavn. B&W var angrebsmålet, men det var naboen, Sukkerfabrikken, der blev ramt hårdest. De 70 arbejdere på aftenskifteholdet nåede ikke i tilflugtsrum, og fire blev dræbt, mens mange blev sårede.
Adskillige bomber faldt andre steder end B&W’s fabrik, og det samlede tabstal løb op i otte dræbte, 25 hårdt sårede og 43 lettere kvæstede. København havde således oplevet sit første bombardement siden det engelske i 1807.
Under angrebet blev flyene beskudt af tyske flakbatterier (antiluftskyts) og skibe i Københavns Havn. En enkelt maskine blev ramt, og øjenvidner så den trække en sort røghale efter sig, mens den fløj mod vest. Ved Tveje Merløse ramte den kl. 17.13 en højspændingsledning og styrtede til jorden. De to besætningsmedlemmer, den 28-årige pilot James George Dawson og den 25-årige navigatør Ronald Harry Cox, blev dræbt på stedet.
På dette tidspunkt i krigen udviste tyskerne fortsat en form for ridderlighed og gav faldne allierede flyvere æresbegravelser. De to dræbte, Dawson og Cox, fik derfor den 30. januar 1943 en hædersbegravelse i Tveje Merløse kirke.
Fra tysk side deltog i højtideligheden en major, en feltpræst og et æreskompagni af soldater. Der var sendt en mængde kranse til kisterne, hvor to tyske soldater stod æresvagt. Den tyske feltpræst holdt en tale og foretog derpå jordpåkastelsen. Majoren tog derefter ordet og bragte de faldne en hilsen fra værnemagten. Herefter affyredes en æressalut. I øvrigt deltog fra dansk side bl.a. Holbæks borgmester Alfred Hansen.
Uden for kirkegårdsmuren var samlet mange mennesker, som med blottede hoveder havde overværet jordpåkastelsen og de to taler.
Overalt i Tveje Merløse og flere steder i Holbæk flagedes der på halvt i anledning af flyverbegravelsen, hvilket ellers fra tysk side var forbudt. Begravelsen blev således benyttet til at vise modstand mod besættelsesmagten.
Efter befrielsen blev der 26. august 1945 afholdt en mindehøjtidelighed i kapellet på Østre Kirkegård for Dawson og Cox og for to andre unge allierede flyvere, 22-årige Albert James Berry og 23-årige John Grayshan, der mistede livet 14. februar 1945 under en nedstyrtning ved Sdr. Asmindrup. De to sidstnævnte ligger begravet på Østre Kirkegård. Den historie kan du læse her.
