Statshusmandsbrugene ved Stigs Bjergby
Statshusmandsbrugene ved Stigs Bjergby opstod i 1920'erne på baggrund af de jordlove, der blev vedtaget i 1919.
Af arkivar Inge-Lis Madsen
Omkring 1922 skød statshusmandsbrug op over det ganske land på baggrund af de jordlove, der var blevet vedtaget i 1919. Ifølge dem skulle der udstykkes fra præstegårdsjorder, godserne skulle afgive jord, og det samme skulle det offentlige. Jorden skulle bruges til husmandsbrug, der var af en sådan størrelse, at en familie kunne leve af det.
Derved opstod statshusmandsbrugene ved Stigs Bjergby. Bjergbygård, der ejede jorden, havde kun 400 tdr. land og var dermed ikke omfattet af lovgivningen. Men to godser mellem Ringsted og Næstved købte sig ud af deres forpligtelse ved at erhverve jord fra Bjergbygård og oprette statshusmandsbrug dér.
De fleste ejendomme ved Stigs Bjergby blev på 10-12 tdr. land, og de nye husmænd måtte starte helt fra bunden af. Statshusmandsstederne blev bygget som vinkelbyggede ejendomme på den bare pløjemark. Efter sigende fandtes der kun to forskellige slags tegninger, så de fleste kom til at ligne hinanden. Der var hverken vej eller sti på arealerne, og undertiden var der helt bundløst på byggepladsen. Samtidig skulle man i gang med at etablere sit landbrug og dyrke jorden. Så de nye lodsejere følte sig nærmest som nybyggere på prærien!
Det eneste der krævedes var, at man kunne stille med 1000 kr. i likvid kapital – og det kunne de 21 nye lodsejere ved Stigs Bjergby. Og så skulle man ellers bare være klar til at smøge ærmerne op og gå i gang!
Perioden fra 1922 til 1930 var gode for de nye statshusmænd, men da krisen begyndte at kradse i 1930’erne, gik det også ud over dem. Priserne var i bund, og man havde ingen opsparet formue at tære på. Det var hårde tider, og statshusmændene måtte undertiden tage job uden for hjemmet, fx som postbude, mælkekuske eller lignende, for at klare skærene.
I dag er de tidligere statshusmandsbrug kun sjældent beboet af folk, der selv dyrker jorden. Enten er den solgt fra, eller også har man et par heste eller får gående på lidt af arealet. Flere ejendomme er også bygget om eller revet ned og erstattet af nye boliger. Men erindringen om statshusmandsbrugene, der gennem årtier lå som perler på en snor og var grundlaget for mange familiers eksistens, lever stadig.
