Snedker, møbelhandler og bedemand i Jyderup

Af arkivar Inge-Lis Madsen

I 1911 byggede tømrermester Søren Sørensen værksted og privatbolig på Teglværksvej 6 i Jyderup. Han var født i Ellede, Raklev sogn, i 1862 som søn af en gårdejer og kom til Jyderup fra Særslev sogn med sin familie. Han var da enkemand – hustruen Andrea Dorthea (f. Therkelsen i 1869) var død i 1897 kun 28 år gammel, mens familien boede i Favrbo. Parret var blevet gift i 1889 i Særslev Kirke, og havde fået to sønner: Hans Ludvig (f. 1889) og Otto Alfred Sørensen (f. 1895). Det var under en datters fødsel i 1897, at moren døde – sikkert derfor fik den lille pige navn efter moren og blev døbt Andrea Dorthea.

Ved folketællingen i 1916 har Søren Sørensen værksted, bolig og forretning på Teglværksvej 6. Her bor han sammen med sine tre børn – begge sønner er da tømrersvende hos faren. Datteren Andrea Dorthea bor også stadig hjemme, hvor en bedstemor (Søren Sørensens svigermor) også hører til husstanden. 

Det var mest møbler og ligkister, som Søren Sørensen lavede. I folketællingen 1916 er anført, hvad han havde tjent året før, altså i 1915. Hans indkomst havde da været 5.000 kr., og formuen beløb sig til 23.000 kr. Så han var kommet helt pænt fra start i Jyderup!

I 1945 døde Søren Sørensen, 83 år gammel, men næste generation stod klar til at overtage virksomheden. Det var den ældste søn Hans Ludvig (kaldenavn Ludvig) Sørensen, der nu solgte møbler ud mod Teglværksvej, havde snedkerværksted bagtil og samtidig var bedemand. Han var i 1920 blevet gift i Skamstrup Kirke med Mary Kristine Larsen, som var datter af en gårdejer i Høed, og sammen fik de syv børn: Tvillingerne Erik Johannes og Hans Meinert i 1920, Svend Aage i 1922, Henny Margrethe i 1927, Edith Lydia i 1928, Ole Søren i 1932 og Villy Mogens Sørensen i 1935.

Ludvig Sørensen havde inden han gik ind i farens virksomhed arbejdet som svend i København og Helsingør. I Jyderup fik han snart ry som en pligtopfyldende forretningsmand, der af såvel af kunder som kolleger blev opfattet med sympati og tillid. Sønnen Ole blev på et tidspunkt kompagnon med sin far, men selv højt op i alderen kunne man møde Ludvig Sørensen i forretningen. Da han fyldte 80 i 1969 udtalte han til avisen, at for ham var det godt at have noget at tage sig til og fortsat have kontakt med den by, hvor han havde virket hele sit liv. Han var livet igennem en ivrig skytte, aktiv i såvel den lokale skytteforening og som jæger. Da han fyldte 80 nedlagde han selv det dyr, der blev indtaget ved fødselsdagsmiddagen.

Hans Ludvig Sørensen døde i 1976, hvorefter ejendommen blev solgt.