Oliekrisen 1973
I en tid med stigende energipriser kan det være relevant at se tilbage på den første store energikrise i moderne tid: oliekrisen i 1973.
Af stadsarkivar Andreas Skov
Ligesom i dag (2026) blev krisen udløst af krig i Mellemøsten, da Egypten og Syrien den 6. oktober 1973 angreb Israel. Kort efter besluttede de arabiske oliestater at begrænse leverancerne til vestlige lande.
Danmark var sårbar. Over 90 % af energiforbruget kom fra importeret olie, som havde drevet vækst og velstand siden 1960’erne – den såkaldte “oliealder”. Billig olie havde gjort det muligt for danskerne at få større boliger, flere elektriske hjælpemidler og ikke mindst biler.
Da leverancerne med ét blev skåret drastisk ned, fik det hurtigt konsekvenser, der kunne mærkes i dagligdagen. Der blev indført energibesparelser i hele landet: gadelygter blev slukket, temperaturen sænket i offentlige bygninger – og mest markant blev privat bilkørsel forbudt om søndagen. I ti uger lå vejene øde.
Oliekrisen blev dog ikke udelukkende oplevet som noget negativt. Dagen efter den første bilfri søndag skrev Sjællands Tidende således: ”Fred og idyl sænkede sig over Holbæk i går som aldrig før. I hvert fald ikke siden bilens barndom. Faktisk følte mange sig hensat til stemningen på gamle julepostkort fra tiden lige efter århundredskiftet, hvor stilheden næsten fornemmes i ikke så få af billederne (…) Det blev en afslapningens og hjemmets dag over den ganske by. Og det var egentlig slet ikke så galt. Snarere behageligt i en tid fyldt med stress – og biler”.
Men oliekrisen havde dog også konsekvenser for holbækkerne. Et par dage efter blev det meddelt, at byens svømmehal indskrænkede åbningstiden og holdt lukket i de kommende weekender på grund af 25 % nedskæring i olieleverancerne. I boligområder som Slotsparken og Agervang blev der lukket for det varme vand og sænket for rumtemperaturen.
Bustrafikken i Holbæk blev også ramt, idet aftenkørslen blev nedlagt. ”Vi skal spare ca. 60 bustimer, og det gør vi lettest ved at nedlægge den mindst belagte kørsel”, lød det fra teknisk udvalg.
Erhvervslivet mærkede også krisen. Virksomheder som Superfoss Emballage i Ågerup måtte afskedige medarbejdere og indføre kortere arbejdsuger, mens Holbæk Andelsslagteri reducerede afhentning af svin på grund af brændstofmangel.
Selve forsyningskrisen - altså manglen på olie - var relativ kortvarig, idet Kuwait og Suadi Arabien omkring jul 1973 atter begyndte at de vestlige lande med olie, men de økonomiske følger blev langvarige. Oliepriserne forblev høje og bidrog til inflation, arbejdsløshed og økonomisk stagnation – både i Danmark og internationalt.
På længere sigt fik krisen stor betydning. Danmark begyndte at mindske afhængigheden af olie gennem en mere varieret energiforsyning: kul, naturgas fra Nordsøen, udbygning af fjernvarme og senere en satsning på vindenergi.
Oliekrisen blev dermed et vendepunkt. Den afsluttede en periode præget af billig energi og optimisme – og lagde grunden til en energipolitik, der har gjort Danmark mindre sårbar, end man var i 1973.
