Nødboligerne på Kapellanvej og Præstevænget
En borger havde været i Holbæk Kommunes byggesagsarkiv og fandt en byggesag om Byggeforeningen af 1933’s afdeling 11, som ligger på Kapellanvej og Præstevænget i den østlige del af byen. Det ledte til, at arkivet fik en interessant forespørgsel.
![Sort-hvid foto af tre børn siddende på fortovet foran en sort træbygning.](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-01/b4352.jpg?h=14d78bbb&itok=R2xzgJ9o)
![Byggetegning over området Kapellanvej og Vestre Fælledvej.](/sites/default/files/styles/paragraph_squared/public/2025-01/Tegning%20fra%20byggesag.jpeg?h=435053ad&itok=POhwlqTU)
Af arkivar Sanne Rasmussen
I byggesagen bliver de fire enkelthuse på det nuværende Præstevænget 8-14 og de fire dobbelthuse på Kapellanvej 25-35 og 34-36 konsekvent omtalt som “nødboliger.” Vores spørger undrede sig over brugen af dette udtryk, da det mest af alt giver associationer til midlertidige bebyggelser, som i al hast opføres til akut boligløse, og hvor man kan forvente, at kvaliteten af boligerne er derefter. Men husene står jo som bekendt stadig i dag og er endda ganske attraktive boliger.
Ikke desto mindre blev husene faktisk opført af Holbæk Kommune som såkaldte nødboliger, der skulle være med til at afhjælpe den store boligmangel, der herskede efter 2. verdenskrig. Krigen havde medført mangel på byggematerialer, arbejdskraft og midler til at finansiere nye byggerier, og som resultat stod mange danskere uden bolig i årene efter krigens afslutning. En statslig kommission anslog, at der i 1945 manglede mellem 50.000 og 60.000 boliger på landsplan og at 4.000-5.000 familier var under kommunal boligforsorg.
I Holbæk var der 16 husvilde familier i 1945. Dette oversteg kapaciteten af kommunens husvildeboliger, som kun kunne huse 10 familier, og derfor var de resterende seks familier blevet indlogeret på byens skoler. Man kan derfor forestille sig de pladsproblemer, der opstod, da antallet af husvilde familier steg ganske drastisk i de kommende år til 41 familier i 1946, 50 i 1947 og kulminationen i 1948 med hele 63 familier – dvs. mellem 200-300 mennesker, hvoraf mange var børn.
Ud over opførelsen af huse som de ovennævnte på Kapellanvej, igangsatte Holbæk Kommunes Socialudvalg desuden flere tiltag for at komme bolignøden til livs i 1946. Man opkøbte forskellige bygninger rundt omkring i byen og opførte husvildebarakker, bl.a. på Østre Fælledvej.
Det gik dog stadig for langsomt med at afhjælpe problemet, så i 1947 opkøbte man to barakker fra Tybjerglejren i Næstved, som havde huset tyske flygtninge efter krigen. Barakkerne blev flyttet og genopført for enden af den daværende Kapellanvej. Det var en dyr løsning til omkring 125.000 kr. (svarende til ca. 3,1 mio. kr. i dag), men man havde nok håbet, at det til gengæld ville gå hurtigere end at bygge fra grunden.
Dog kunne man i Holbæk Amts Venstreblad i oktober 1947 læse, at genopførelsen af barakkerne var blevet forsinket pga. mangel på mandskab, så de stod først klar i begyndelsen af 1948. Det drejede sig om et træhus med plads til én familie og en stor barak inddelt i 13 lejligheder.
Efter 1948 var den værste bolignød blevet imødegået, og antallet af husvilde familier i Holbæk begyndte at falde. Men først i 1964 kunne formanden for Socialudvalget meddele, at der ikke længere var brug for barakkerne på Kapellanvej og Østre Fælledvej som nødboliger.
![Sort-hvid foto af området Kapellanvej og Vestre Fælledvej.](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-01/Odense%20Luftfoto%201955%20-%20Danmark%20set%20fra%20luften.jpg?h=0a73c526&itok=jP80VHOp)
![Farvefoto af dobbelthusene på Kapellanvej.](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-01/Kapellanvej%2025-35.jpg?h=5ae4ceff&itok=_sOBtSKQ)