Landgreven
Værtshuset Landgreven, beliggende i kælderen på Nygade 7, blev indviet i 1975.
Af arkivar Sarah Engel Libonati
Det var slagtermester Arno Jeppesen, der var bygherre. Han investerede 400.000 kr. i at ombygge den tidligere gavebod til ”et særdeles kundevenligt og hyggeligt restaurations-etablissement”, som der står skrevet i den lokale avis.
Værtshuset var fra begyndelsen et familieprojekt, da bestyrerparret de første par år var Arnos søster og svoger, Hanne og Poul Nielsen.
Landgreven havde fra starten levende musik og blev hurtigt kendt i området som et helt særligt sted for jazzmusik. Større anerkendte bands såvel som lokale solister optrådte i de intime lokaler, og Landgrevens personale fik hurtigt travlt.
Arnos datter, Linda Benson, fortæller, hvordan hun som seminariestuderende måtte træde til både bag baren og i køkkenet, hvor hendes daværende mand, Yasuo Otsu, også huserede. Yasuo Otsu, lokalt kendt som ”den lille japaner”, ender med at overtage forpagtningen af Landgreven frem til 1984.
Fra 1985 til 1987 hedder værtsparret Birthe og Finn. I denne periode blev der satset på at lave en pæn restaurantstil med den nye spiseafdeling, Munkestuen, samt arrangementer med pianobar og spisning – såkaldte jazzaftener.
I den lokale avis kan vi læse, at Birthe også vil satse på folkemusik og lokale talenter. Med tiltaget ”Gadespejlet” vil hun åbne dørene for at ”enhver der kan synge, spille, oplæse egne digte eller lignende, får mulighed for at komme til mikrofonen”
Birthes sans for beværtning havde hun ikke fra fremmede. Hendes far, ”den gamle” Meyer, var bestyrer på Hotel Isefjord, hvor musik, og især jazz, spillede en stor rolle.
Og det sidste kapitel i Landgrevens historie er ikke skrevet endnu. I går, 1. oktober 2026, overgik stedet atter til nye hænder, da Elsebeth efter mange år har givet stafetten videre til værtsparret Neja og Martin.
Landgreven har ligget trofast i kælderen på Nygade 7 i 50 år som et stykke levende lokalhistorie. Mon ikke det ligger der 50 år endnu?
