Hvad bogen gemte...
På Holbæk Stadsarkiv gjorde vi en dag et særligt fund. På en hylde i vores magasin stod en enormt tyk bog – næsten 11 cm bred – med en robust, men slidt indbinding. Bogen så ældre ud end det meste andet i arkivets samlinger, og vores nysgerrighed var vakt.
Af arkivar Sanne Rasmussen
Bogen viste sig at være en bibel på dansk, trykt i 1802, og inden i bogen fandt vi en konvolut med et navn og en adresse på, indeholdende et foto. Fotoet vender vi tilbage til.
Det er i sig selv særligt at stå med en 223 år gammel bog i hånden, men det, der gør den ekstra speciel er, at ejerne gennem tiden har indskrevet deres navne i bogen. Den ældste læsbare indskrift lyder: “Denne Bibel tilhører mig Husmand Hans Jensen af Tempelhus den 10. januar 1809”.
Dermed får vi altså placeret en af biblens første ejere i Tempelhuse, som var en samling af huse nordøst for Arnakke. Arnakke by bestod på dette tidspunkt – i starten af 1800-tallet – ikke af stort mere end en klynge af gårde, huse og et gadekær. Det var i virkeligheden først i 1970’erne, at Arnakke for alvor begyndte at vokse, da Arnakkegårds jorder blev udstykket til parceller. Arnakkegårds hovedbygning findes stadig i dag på adressen Arnakkegårds Allé 11.
Men hvem var så denne bibels ejere? Flere af de tidligste indskrifter i bogen angiver, at ejeren var husmand. Titlen husmand dækkede over en broget flok af landarbejdere, som befandt sig forskellige steder på den sociale rangstige. Nogle ejede og dyrkede deres egen jord, andre boede til leje eller fæste hos en gårdejer, andre igen arbejdede som håndværkere, men måtte supplere deres indtægt ved at drive et mindre landbrug.
Generelt set var det først i løbet af 1800-tallet, at biblen blev allemandseje. Det Danske Bibelselskab blev oprettet i 1814 med det formål at sikre udgivelsen af bibler på dansk og tysk, så alle – og ikke kun de lærde – kunne nyde godt af guds ord. Man kan derfor spekulere i, om denne bibels første ejer – som muligvis var den førnævnte Hans Jensen – var en husmand med visse midler, siden han havde råd til at købe bogen og måske også havde evnerne til at læse i den.
Indskrifterne i biblen angiver den “arvefølge”, som bogen har været igennem frem til, at den er blevet doneret til arkivet. Det ville være nærliggende at antage, at den er gået i arv fra generation til generation i samme familie, men vi ved ikke med sikkerhed, om alle ejerne har været i familie med hinanden.
Præcis hvornår biblen er blevet givet til arkivet, ved vi faktisk heller ikke. Men en indskrift i kuglepen viser os, hvem den sidste ejer sandsynligvis var: “Denne bibel tilhører mig Carla Grace Ibsen Nielsen, f. Christoffersen den 28. juni 1919 – efter min moder Emmy Nielsine Enid Nielsen, død den 4. januar 1985”.
Hermed åbner sig en dør til en familiehistorie, som uden tvivl kunne udfoldes i flere detaljer end vi vil gøre det her. Vi ved fx, at Carlas far, underintendant i flåden Carl Christian Ibsen Christoffersen, døde af den spanske syge i 1918, kun fire måneder efter, at han og Emmy havde giftet sig. Vi ved også, at både Emmy og datteren Carla tilsyneladende boede hele deres liv i København og på Frederiksberg, og at Carla ikke fik nogen børn.
Går vi længere tilbage i slægtleddene, dukker forbindelsen til Holbæk op. Carlas morfar, Niels Peter Nielsen, var nemlig født i Grandløse Sogn i 1856. Og her kommer fotografiet i den medfølgende konvolut ind i billedet. For på det foto ser vi netop Niels Peter Nielsen og hans hustru Johanne. Niels Peter døde i København i 1926, hvilket fortæller os, at det var i hans levetid, at biblen vandrede fra Holbækområdet til København.
Carla Nielsen selv døde i 1999, og måske var det i den forbindelse, at bogen blev afleveret her på arkivet.
Historien her viser os, hvor mange døre til nye fortællinger, der kan åbne sig gennem en enkelt genstand. Hvordan biblen egentlig er blevet brugt, og hvad den har betydet for dens ejere, kan vi desværre kun gisne om. Men indskrifterne i bogen tegner alligevel konturerne af en 223 år lang historie og giver os spor, som ville kunne følges længere, end vi her har gjort.
Biblen bliver nu sat tilbage på hylden, forsvarligt passet på for eftertiden, så den måske engang kan få lov at fortælle sin historie igen.
Tak til specialisterne hos Det Kgl. Bibliotek, som har hjulpet os med at tyde indskrifterne og har fundet information, som har peget os i retning af bibelens ejere gennem tiden. Og tak også til den slægtsforsker, som har kortlagt familien Nielsen og har gjort oplysningerne tilgængelige online.
