Holbæk under borgmester N.E. Hansen - 1874-1913
Nicolai Emil Hansen var borgmester i Holbæk i ikke færre end 39 år. Han var – som alle borgmestre i Danmark var indtil 1919 – kongeligt udpeget, men han bestred embedet i en periode, hvor folkestyret tog nogle store skridt fremad.
Af stadsarkivar Andreas Skov
Kimen til folkestyret blev lagt i slutningen af 1840’erne. Efter enevældens afskaffelse i 1848 og indførelsen af Grundloven i 1849 fik Danmark sit parlament, Rigsdagen, der bestod af to kamre, Folketinget og Landstinget. Demokratiet havde betydelige begrænsninger, f.eks. kunne kvinder hverken stemme eller vælges.
20 år senere blæste demokratiets vinde også ind over kommunerne, da Rigsdagen 26. maj 1868 vedtog loven om købstadskommunens styrelse. De gamle borgerrepræsentationer blev nu afløst af byråd, og flere personer – mænd vel at mærke – kunne fremover deltage i den demokratiske proces i kommunerne. Kvinder, tjenestefolk og personer, der ikke kunne forsørge sig selv, var fortsat udelukket.
Det første byrådsmøde under den nye lovgivning blev afholdt 14. januar 1869 på rådhuset i Klosterstræde. På dette tidspunkt hed borgmesteren Peter Conrad Müller. I 1870 blev han afløst Ludvig Frederik Jørgen Moltke, som dog kun var i embedet i fire år.
I 1874 blev N.E. Hansen udnævnt til borgmester i Holbæk. Han havde forinden været ansat 13 år i indenrigsministeriet og havde her fået et grundigt kendskab til den kommunale administration.
N.E. Hansen kom til at lede et 11 mand stort byråd, der bestod af rige købmænd og større håndværksmestre. Det var borgerskabets glansperiode. Økonomisk magt var lig med politisk magt, og mændene, der sad i byrådet, var i høj grad også dem, der satte retningen for byens udvikling.
Disse mænd spillede en vigtig rolle i at få jernbanen videreført fra Roskilde til Holbæk. Nordvestbanen blev vedtaget af Rigsdagen i 1868, og banen, som blev ført helt til Kalundborg, blev taget i brug 30. december 1874.
29. juni 1875 fandt den officielle indvielse sted, da borgmester N.E. Hansen og det meste af byen modtog kong Christian IX og familie på Holbæk Stations perron.
Indvielsen af Nordvestbanen var en slags år 0 for Holbæk. Det var den begivenhed, der satte gang i industrialiseringen af byen og gjorde den moderne. I de følgende år voksede et helt nyt industrikvarter op langs jernbaneskinnerne.
N.E. Hansens store styrke var efter sigende, at han havde et godt overblik og var dygtig til at få byrådsmedlemmerne til at samarbejde og vedtage reformer, der måske ikke umiddelbart havde noget med deres snævre erhvervsinteresser at gøre, men alligevel gavnede dem på sigt.
F.eks. blev forsyningsvæsenet udviklet parallelt med industrialiseringen; i 1880’erne blev byen kloakeret, i 1890 fik man et vandværk, og i 1911 indviedes byens nye elektricitetsværk. Det var i øvrigt samme år, som det lokale folkestyre fik et nyt hus i form af arkitekt Vilhelm Fischers historicistiske rådhus ved Jernbanevej.
Da N.E. Hansen tiltrådte borgmesterembedet, var borgerskabets mænd de eneste, der styrede i sagerne i byrådet, men fra 1880’erne fik de modspil af utilfredse venstrefolk fra Frisindet Vælgerforening.
Frisindet Vælgerforening, der i 1905 tilsluttede sig Det radikale venstre, havde godt fat i husmændene, og selv om man ikke fandt mange husmænd i selve Holbæk by, så fik partiet alligevel en væsentlig politisk indflydelse. En vigtig årsag hertil var – udover partiets frontfigur Anders Larsen – partiavisen Holbæk Amts Venstreblads stærke position i byen. I takt med demokratiets fremvækst fik partierne deres egne aviser, og i Holbæk var det altså de radikales avis, der blev etableret i 1905, der fik størst gennemslagskraft.
En anden ny politisk faktor var de mange arbejdervælgere, som fremkom i forbindelse med industrialiseringen. Fra 1880 til 1920 voksede byen eksplosivt: Fra 3.285 til 11.203 indbyggere. Socialdemokratiet fik godt tag i denne nye vælgergruppe.
Både Frisindet Vælgerforening/Det radikale venstre og Socialdemokratiet havde kvindelig politisk repræsentation højt på dagsordenen, og i 1909 fik kvinder for første gang mulighed for at stemme og stille op til byrådene, efter at Rigsdagen i 1908 havde vedtaget en ny kommunal styrelseslov.
Ved kommunalvalget i 1909 blev den første kvinde valgt ind i Holbæk byråd. Det var den radikale Mathilde Jensen – eller som hun blev omtalt i Holbæk Byraads Forhandlinger: ”Arbejdsmand Lars Christian Jensens hustru, Mathilde Jensen”. Selv om kvinder nu havde fået lov til at deltage i den politiske proces, var der stadigvæk nogle store bjerge, der skulle bestiges.
1909 var også året, da Holbæk Kommune modtog en skrivelse fra Krigsministeriet om at anlægge en garnison i byen. Det resulterede i en folkeafstemning – vel nok Holbæks første nogensinde – som gav et overvældende flertal for at få militæret til byen.
Anlæggelsen af garnisonen blev det sidste store projekt i N.E. Hansens borgmesterperiode. Ved sin afsked i 1913 kunne han se tilbage på en by, der i løbet af knap 40 år havde gennemgået meget store forandringer.
