Holbæk under borgmester Johan Steenstrup – 1961-1970

Af  stadsarkivar Andreas Skov

Steenstrup havde siddet i byrådet siden 1943 for Det konservative folkeparti, som hidtil ikke havde haft nogen fremtrædende plads i byens politiske liv, men nu ville skæbnen – eller snarere de politiske realiteter – at en repræsentant fra borgerskabets parti skulle stå i spidsen for byens styrelse, netop som en uhørt vækstperiode i dansk historie begyndte.  

Johan Steenstrup var borgmester i periode, hvor samfundsøkonomien bare drønede derud, og velfærdsstaten tog form. I midten af 1960’erne nåede industrisamfundet sit højdepunkt, målt i antal personer beskæftiget i industri og håndværk. Danmark var i den grad et industrisamfund, men beskæftigelsen i det offentlige var også kraftigt stigende.

Den traditionelle arbejderklasse fik råd til bil og typehus, og det offentlige begyndte at påtage sig flere og flere opgaver, såsom at etablere vuggestuer og børnehaver, så børnene kunne blive passet, alt imens kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Og når børnene blev større, fik de mulighed for at gå på gymnasiet og tage videregående uddannelser. Deres forældre havde blot kunne drømme om disse muligheder.

Selv om de unge levede i en privilegeret tid – eller måske netop derfor – forholdt de sig i højere grad kritiske til tingenes tilstand, end tidligere generationers ungdom havde gjort. Der blev sat spørgsmålstegn ved autoriteter, og de unge eksperimenterede med andre livsformer og engagerede sig i verden omkring sig – ikke mindst i Vietnambevægelsen.

Holbæk fik allerede i begyndelsen af årtiet en forsmag på denne anti-krigsbevægelse, da Kampagnen mod Atomvåben i de første år af 1960’erne arrangerede fredsmarcher fra Holbæk til København – siden kendt som Holbækmarcherne eller Atommarcherne. Anledningen til protesten var en planlagt opstilling af raketter, der kunne udstyres med atomsprænghoveder, ved Sjællandske Regiment i Holbæk.

Det var således en periode med store strukturelle forandringer, som Johan Steenstrup ledede Holbæk i. For borgmesteren og hans byrådskolleger handlede det i høj grad om at indrette og tilpasse byen til den nye tid.

Det gjaldt ikke mindst på det trafikale område. Den stigende biltrafik skabte et behov for nye veje, og 1960’ernes byplanlæggere kvitterede med at skabe et hav af flersporede veje i byerne. Holbæk var ingen undtagelse.

I 1962 indgik Holbæk byråd en aftale med Statsbanerne (DSB) og Post- og Telegrafvæsenet om en total ændring af hele stationsområdet. Aftalen fik samtidig betydning for vejnettet. Projektet gav nemlig mulighed for at føre Valdemar Sejrsvej fra Slotshaven under banen og frem til Kalundborgvej og herfra videre langs havnen til Munkebjergvej. Det var et meget stort projekt, som blev påbegyndt i Steenstrups borgmesterperiode og strakte sig helt ind i første halvdel af 1970’erne under hans efterfølger, Arnold Sørensen.

Omvendt høstede Steenstrup selv frugterne af et arbejde, der var udført under hans forgænger, Carl Nielsen, nemlig anlæggelsen af Holbæk Seminarium. Steenstrup spillede dog en betydelig rolle i udformningen af seminariet, idet han var med til at udpege bygningens arkitekt, ligesom han naturligvis var med til at indvie seminariet. Det skete i henholdsvis 1961 og 1965.

Steenstrup og hans kolleger i byrådet var dog ikke alene om at præge byudviklingen. Amtet, der havde ansvaret for centralsygehuset, spillede også en rolle. Med velfærdsstatens vækst blev der nemlig behov for at udvide sygehuskomplekset. Og ligesom ved tidligere beslutninger vedrørende sygehusets beliggenhed, havde borgmesteren og byrådet ringe indflydelse på udvidelsen, men kunne blot vælge mellem to halvdårlige forslag. I januar 1970 blev den sydlige del af Smedelundsgade således lukket, og en pæn bid af den gamle gade måtte lade livet for at gøre plads til sygehusudvidelsen.

Staten påvirkede også Holbæks udformning under Johan Steenstrup, men det var på det politisk-administrative område. Kommunalreformen, der trådte i kraft 1. april 1970, udvidede Holbæk med hele fem sognekommuner, nemlig Butterup-Tuse, Tuse Næs, Sdr. Asmindrup-Grandløse, Ågerup og Orø.

Ligesom mange andre steder i landet forsøgte sognekommunerne omkring Holbæk at undgå at blive opslugt af den store købstad. I et forsøg på at afværge ”katastrofen” dannede Udby, Hørby og Hagested 6. april 1966 en ny ”storkommune” med 2.500 indbyggere under navnet Tuse Næs Kommune.

I første omgang blev den nye kommune godkendt af indenrigsministeriet, men da Folketinget i marts 1969 vedtog kommunalreformen, fik Tuse Næs Kommune dødsstødet. Reformen indebar nemlig, at en kommune ikke måtte have færre end 5.000 indbyggere. 

Det blev således med Johan Steenstrup i borgmesterstolen, at kommunalreformen blev gennemført. Efter kommunalvalget i marts 1970 blev byrådet udvidet til 21 medlemmer. Steenstrup beholdt borgmesterposten, mens Tuse Næs Kommunes borgmester, Arnold Sørensen, blev viceborgmester.

Men ganske få dage efter valget blev Steenstrup indlagt på Holbæk Centralsygehus. Han var så svækket, at han frivilligt overlod posten til viceborgmesteren og døde året efter, 25. juli 1971.